top of page
Glad unicorn

En ny begyndelse


Så er jeg startet på Høng Efterskole (okay for fire uger siden, men shhh!). Hvilket desværre kommer til at betyde mindre læse- og skrivetid i længden - selvom det er gået ret godt indtil videre med begge dele. Men det er jo netop det med at være social samtidig med, at du holder en bog foran ansigtet, der godt kan blive lidt svært! xD

Jeg bor på et tomandsværelse, med en pige der hedder Trille, ja man kan åbnebart godt hedde Trille! Jeg er nok (helt sikket), den der fylder mest på værelset! Ud af den ene reol vi har, fylder jeg to hylder, hvor Trille fylder en. Så har vi den nederst til vores sko, men ja der fylder mine sko nok også mest! xD

Jeg dominerer også det meste af vores opslagstavle med ideer til blogindlæg, lektier jeg skal lave og mine højt elskede sedler, jeg engang fik i gave af min bedste veninde Laks (Lærke).

Jeg bor i det mindste hus på skolen. Der er i alt seks huse: G-Bygingen, Gule, E-Bygningen, Have-Huset (H) og P og R, hvilket er to individuelle bygninger, der bare er blevet bygget sammen af en opholdsstue.

Jeg bor så i Gule, der er plads til ti mennesker der, men indtil videre er vi kun ni. Jeg vil selv sige, at det er det bedste hus på skolen. Alle huse har en opholdstue, men Gules er mest moderne og hyggelig. Vi er det eneste hus, der har et badekar - hvilket er dejligt, selvom ingen har brugt det endnu! Og så fordi vi bor så få i Gule, er vi også bare mere tætte, end de andre huse får mulighed for at være med

hele deres hus

Det er, som om det allerede er lavet den her tjekliste, man bare ikke kan undgå at tjekke alle punkter af ved når man går på efterskole! Efter de første to uger her var der allerede blevet udmeldt, at der var lus...

Lus er åbenbart noget, man skal igennem...

Og det her er selvfølgelig ikke noget, du behøver, men en god tudetur er altså også helt på sin plads. Tro mig det føles godt bagefter. Hjemve er en meget normal ting, og det ville da også være sørgeligt, hvis du slet ikke havde noget at savne! (Jeg har netop et andet indlæg, til hvordan man kan komme af med sin hjemve)

Og selvfølgelig gode venner. Det kan måske være svært lige at finde dem, du synes, er fede at hænge ud med, men prøv at gå et nyt sted hen hver aften og snak og hyg dig med dem der. Så gør du din chance for at finde dine nye gode venner meget større!

.

Vi har morgensamling hver morgen, hvilket for nogle nok lyder dødsygt, men det er faktisk super hyggeligt! På en sten ude i haven er der indgraveret en sætning fra Høng Efterskoles egen sang.

Vi sidder på sådan nogle gamle skolebænke, når vi har morgensamling, da Høng Efterskole før i tiden var en Folkehøjskole, hvor man blev opdraget på. Skolen bærer stadig præg af sin lange historie, hvilket gør den så romantisk udseende og hyggelig!

Og selvfølgelig på en efterskole skal der også være tid til hygge! Kortspil, læsning, the, filmaften. mærkelige samtaler - alt det der sker omkring dig hele tiden, udsender bare stemningen af efterskole!

Alle i mit hus havde været så søde at pynte op til min fødselsdag i vores opholdsstue. (Min mor havde dog givet dem pynten - tak moar! <3)

Men stadigvæk det at de gjorde det, var så sødt! Specielt fordi vi ikke havde kendt hinanden særligt længe, da det blev min fødsesdag d. 21 august!

De havde ovenikøbet også givet ti kroner hver til en gave til mig (en stor pose slik - mmmm!)

De vækkede mig om morgen med fødselsdagssang, og jeg var bare sådan: "Hvad foregår der?!!"

Jeg var dog ikke den eneste til at have fødselsdag den dag - faktisk delte jeg den med hele tre andre! Høng Efterskole har lavet deres egen fødselsdagssang, vi havde kun sunget den en gang før, så ingen kunne den udenad plus, at de skule synge for fire personer på samme tid... det gik lidt galt lad os bare sige det! xD

Min mor kom, og hentede mig til aftenmadstid, og så kørte vi til Slagelse, hvor vi spiste aftensmad sammen, det var en rigtig hyggelig dag!

32 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Er du lige startet på efterskole?

Er du lige startet på efterskole? Så er dette her en forsikring til dig. Der findes ikke et eneste menneske på den her jord, der er ens,...

bottom of page