Lysets Datter, Louise H. A. Trankjær

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren, tak for læseoplevelsen. 😊


Generel information om bogen:


Titel: Lysets Datter

Serie: Syvstjernesagaen

Nr. i serien: 1

Forfatter: Louise H. A. Trankjær

Udgivelsesdato: 16. september 2020

Forlag: Superlux

Målgruppe: YA/NA

Genrer: fantasy

Stjerne-rating: 3 stjerner


Lysets Datter:

[Fra bagsideteksten]


Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas. Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere,som det kontrollerer med sin ondskab.


Menneskerne er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der harmed lys og magi at gøre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længere leve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De Fire Skove bag deres magiske grænser.


Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis på kærligheden, der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tiden drager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladt hende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari. Men kan hun stole på dem, når hun skal holde på hemmeligheden? Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv eller død, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset.


Lysets datter er starten på et episk eventyr om lyset mod mørket, en saga, der spinder tråde af magi, kærlighed, venskab og visdom.

Hvad synes jeg om "Lysets datter"?


Jeg har endt med at give "Lysets Datter" tre stjerner, for generelt synes jeg, at det var en rigtig fin start på en ny fantasyserie, der gjorde mig nysgerrig på, hvordan historien vil fortsætte i de fremtidige bøger, dog var der også en del ting, jeg ikke var helt vildt fan af.


For det første er det ikke fordi magisystemet er særligt kompliceret, men der bliver meget tidligt i bogen nævnt en del navne på magiske væsner, steder osv. Dette er noget jeg som læser altid er meget lang tid om at huske og lære i en en fantasybog og at få så mange nye fremmedord i starten forvirrede mig en del. Det gjorde det sværere for mig at følge med i handlingen, når jeg hele tiden skulle undre mig over, hvad bestemte begreber nu betød.

Hvis man skal kommentere lidt mere på magisystemet, vil jeg sige, at det er interessant og anderledes og har nogle søde elementer til sig. Selve den magiske del var ikke svær at følge med i, hvilket også var et klart plus. Jeg var dog ikke særligt begejstret for den meget hårde skillelinje mellem "lys" og "mørk" magi. Det er tit noget man ser i fantasyforællinger, men selv synes jeg, at det er meget mere interessant, at de fleste karakterer er i gråzoner og med mørke og lyse facetter til deres personlighed i stedet for at være tildelt god eller ond, på baggrund af den slags magi de udøver.


Af tropes fra fantasy var der både nogle i "Lysets Datter" jeg elskede, og nogle der absolut bare er min pet-peeves for fantasy. For eksempel elsker jeg en god profeti, der skal gå i opfyldelse og skæbnesvangre valg, men sjælevenner og kærlighed ved første blik er bare ikke lige min kop te. Det skal dog siges, at hele sjælevenne-delen dog passer fint ind i den magiske verden og derfor gjorde det lidt mere acceptabelt for mig.

Jeg var aldrig forvirret over handlingen i bogen, men jeg følte dog flere gange at jeg manglede noget verdensopbygning, noget baggrundsinformation om hvordan konflikten var blevet en konflikt og verdenen fungerede.


Enilia var en ret interessant hovedperson at følge. Hun var viljestærk og gjorde, hvad hun ville, for at opnå det hun havde sat sig for, hvilket var fedt at se. Man får også af vide i bogen, at hun har været sammen med andre mænd, end dem hun bliver præsenteret for i bogen, og jeg må bare sige, at det er så forfriskende, at vi ikke har endnu en jomfruelig heroinde.

Selve konflikten i de forskellige forhold virkede også realistiske, og ikke som om de blev skabt netop bare for at lave konflikt. Jeg elskede også at følge hende og Eliors søskendebånd, der vitterligt bare var rendyrket kærlighed og så sødt. [Mild spoiler for bogen] Dog må jeg sige at Enilia af at være blevet taget til fange utallige gange er underligt venlig overfor sine ifangetagere.


Rent layoutmæssigt må jeg sige at bogen har et virkeligt smukt cover, der også meget fin fanger den magiske verden samtidig med, at den er meget simpel. Skriften i bogen var også dejligt stor og var ikke ligefrem en, der gav dig hovedpine af at læse. Personligt synes jeg dog at kapitlerne i bogen var for lange. Jeg er også en der foretrækker flere, men kortere kapitler, og det er selvfølgelig en individuel smagssag, men jeg synes flere stedet godt, at et kapitel naturligt kunne været sluttet, hvor det så fortsatte. Lange kapitler gør det af en eller anden åndssvag grund bare sværere for mig at komme igennem en bog, og det tog mig også lidt længere tid end forventet at læse "Lysets Datter". Det skal dog lige siges at kapitlerne ikke er unaturligt lange, blot lidt længere end jeg ville have forestrukket.


Jeg vil anbefale "Lysets Datter" hvis du er på udkig efter en ny dansk fantasyserie fyldt med kærlighed - både romantisk og platonisk og kamp mellem lyset og mørket.

18 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now