Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forfatteren. Tak for læseoplevelsen 😊
Titel: Søn af Zuckerberg
Forfatter: Barbara Oppenhejm
Udgivelsesår: 2020
Forlag: Brændpunkt
Målgruppe: unge/voksne
Genrer: satire, retelling
Stjerne-rating: 3.5/5 likes
Søn af Zuckerberg
[Fra bagsideteksten af bogen]
Alice lever et alt for almindeligt liv i Paris. Dagene går med gymnasiet og aftener bag kassen i hendes far slikbutik, Sucretaire d’Alice. Hun drømmer om, at der en dag vil ske noget, der gør hendes liv mindre almindeligt og mere som det liv, de berømte, succesfulde, smukke mennesker lever på de sociale medier. Og så en aften går hendes drøm i opfyldelse. En lastvogn vælter og ung mand på dukker halvnøgen op i slikbutikken, angiveligt på flugt fra mænd klædt i hættetrøjer. Han ved ikke, hvem han er, hvor han kommer fra og har intet navn. Han har ikke engang en profil på Facebook.
Der er noget særligt ved den unge mand. Alle får lyst til at tage selfies med ham, når de møder ham, og han får millioner af følgere på SoMe i løbet af et par uger. Men hvad er der sket i hans hidtil anonyme liv? Og hvorfor prøver mændene i hættetrøjer at få ham tilbage? Og hvem er hans mystiske far?
Søn af Zuckerberg er en satirisk roman om en tid, hvor likes er afgørende, og mange drømmer om at blive kendte som the Kardashians.
Kunne jeg lide den?
"Søn af Zuckerberg" er en finurlig og kort, satirisk bog om vores digitale tidsalder. Blandt bogens sider gemmer der sig små litterære referencer i nærmest alle karakterer og steder, som små påskeæg du kan opdage igennem læsningen af bogen. Der er referencer til alle aldre, og man vil nok ikke opfange dem alle i første omgang, men mængden af dem gør nok at alle kommer til at sidde med et lille smil på mundvigen på et eller andet tidspunkt i deres læsning. Der er referencer til filosofferne, de samfundsinteresserede, historikerne og så er der de mere almene som pop-kultur referencerne de fleste af os nok vil nikke godkendende til.
Selve genfortællingen af Alice i eventyrland var ikke lige så fremtrædende i bogen, som jeg havde forventet og håbet, men det gav stadig et sjovt twist til fortællingen - om end andet var der så mange flere litterære referencer end jeg havde regnet med, hvilket er en ny og sjov måde at kritisere brugen af sociale medier i samfundet i dag.
"Søn af Zuckerberg" er helt klart en lille, kort bog jeg kan anbefale, hvis man har lyst til en sjov, satirisk og forunderlig historie.
Comments