Shadowhunter, shadowhunters, shadowhunters....
Som du måske ved, blev Cassandra Clares bedst sælgende serie Dødens Instrumenter lavet til en film i 2013. Da den ikke var så populær blandt filmseerne, blev der desværre aldrig lavet en to´er. I januar 2016 kom der til gengæld en ny serie ud, der omhandler Cassandra Clares Dødens Instrumenter. Den har vist sig at have mere held med sig, og der er allerede udgivet to sæsoner, og der er en tredje lovet.
DISSE ANMELDESER VIL HAVE SPOILERS I SIG
The Mortal Instruments
Der er rigtigt mange fans af bøgerne, der ikke kunne lide filmen, da de synes, at den skar for meget af handlingen væk. Hvilket ja - det gør den. Hvilket filmatiseringer næsten altid gør. Alligevel synes jeg, at selve handlingen er god.
Der er bare to ting, jeg slet ikke kan lide.
1. Alle karakterernes udsende er bare forkert. Det ser bare ikke rigtigt ud.
2. SPOILER: I slutningen af filmen vælger de at vise en samtale mellem Hogde og Valentine hvor Hodge siger: "Hvad med at sige til Clary og Jace at de er søskende - det kunne totalt gøre dem mega kede af det, og dine onde planer ville så mega meget lykkedes, hvis du lyver om det!"
HALLÅ! Hvor dumme er de lige at afsløre en af serien største gisp-oplevelser med det samme?!
Til gengæld kan jeg rigtig godt lide karakterernes personlighed, hvilket jeg synes er meget lige bøgerne!
Shadowhunters
Øv øv øv!
Hvad er det her overhovedet? Der er så mange ting, hvor jeg er sådan: "hvor har I det fra?!!"
Bøgerne og den her nye serie er SÅ forskellige, som en filmatisering nok kan blive! Alle dem jeg har mødt, der har læst bøgerne, hader serien, og de fleste der kun har set serien, hader den også. Jeg vil ikke sige, at jeg hader den, men jeg elsker den i hvert flad ikke.
Hvis det ikke havde været fordi, at det havde noget at gøre med Dødens Instrumenter, ville jeg ikke blive ved med at se showet.
Selve seriens historie er okay, men i forhold til bøgerne..? Bare nej.
1. Karaktererne er voksne og ikke teenager.
Hvilket i skyggejægerverdenen gør rigtig meget, da voksne skyggejægere er meget mere respekteret! En stor del af deres problemer i bøgerne er, at de aldrig bliver taget seriøst af de voksne!
2. Instituttet er altid propfyldt.
På Instituttet bor der én familie og eventuelt forældreløse børn eller lignende, men det er ikke propfyldt, med mindre der er en krig i gang lige uden foran din dør!
3. Clary er en tøsepige.
I bøgerne er Clary den her modne, modige pige hvor i serierne skriger hun som en sindsyg, når hun får en rune på sig.
4. Serien kan aldrig holde på en hemmelighed.
Hov er Clary og Jace ikke søskende? Hov er Sebastian rigtigt Jonathan? Hov! Ups! Der går aldrig mere end højst tre afsnit, før en stort hemmelighed bliver afsløret!
5. De springer mellem bøgerne.
Simon bliver en vampyr i sæson 1. Og det er så rodet inde i mit hoved! Clary og Simons forhold, er i mens han er en vampyr pludselig, og de springer bare mellem bog 1-3, når de lyster!
6. Jace er ikke sjov.
Hvor blev sjove, sarkastiske og til tider onde Jace af? Når ja han står da i bøgerne, og venter på at blive sluppet fri!
En ting jeg til gengæld godt kan lide ved serien er Malec. Jeg elsker Malec i serien, men alt andet... bare nej!
Hvis jeg skulle vælge mellem serien og filmen ville jeg vælge bogen. Serien har bare ikke følelsen af Dødens Instrumenter...
Et tip jeg dog har til serien, er at glemme alt om bøgerne, i mens du ser den, så er den faktisk meget god... og meget amerikansk serie-agtig!