Færdsel på eget ansvar for spoilers af Spektrum-serien af Nanna Foss
Teori om de kommende bøgers titler, hovedpersoner og farver:
Hvordan har jeg udvalgt de resterende meteorstorme?: Der er 11 meteorstorme i Danmark på et år, og der kommer til at være 9 bøger i Spektrum-serien. Vi skal dermed have sorteret to fra. De siger i Leoniderne, at de ikke ved hvor stor en meteorstorm skal være, før de kan rejse under den, men Ursiderne er ret lille, og det kan de jo tydeligvis rejse under. Jeg vil derfor sortere de mindste fra.
Meterorstormene lyder: Leoniderne (november), Geminiderne (december), Ursiderne (december), Kvandrantiderne (januar), Lyriderne (april), Capricorniderne (juli/august), Delta-aquariderne (juli), Perseiderne (august), Draconiderne (oktober), Orioniderne (oktober) og Tauriderne (november).
Og desværre er jeg ikke lige så stjernetosset (hah get it?) som Linus så min info om meteorstorme er fra Planetariummet.
Spektrum-bøgerne (ifølge mig):
Leoniderne, Emilie, violet
Geminiderne, Pi, indigo
Ursiderne, Nasrin, blå
Kvandrantiderne, Noah, turkis
Lyriderne, Alban, grøn
Capricorniderne, Adriana, gul
Delta-aquariderne (men Nanna er simpelthen nødt ti at finde et andet navn til den!), Linus, orange
Perseiderne, (person jeg ikke tror, at vi har mødt endnu), rød
Orioniderne, Jonathan, lyserød
Lidt tanker om de frasorterede meteorstorme: Jeg er lidt i tvivl, om man skal sortere Capricorniderne fra da den oftest ikke producerer mange stjerneskud, som vi kan se i Danmark, men til gengæld så er de stjerneskud den laver tydelige at se, fordi de er ildkugler. Jeg er nok mest i tvivl, fordi jeg føler at Tauriderne burde være en bogtitel, men så vidt jeg kan se er det den mindste meteorstorm af dem alle sammen, så den kommer nok ikke med... Draconiderne er ligeledes en meget lille meteorstorm, så den tænker jeg heller ikke ville komme med, selvom det er en fed titel!😁
Lidt tanker om mine teorier om hovedpersonerne og deres farver... I får lige en udvidet regnbue, hvor der er 9 farver på til vores 9 bøger!
Vi ved at Spektrum-serien kommer til at danne et fuldt spektrum af farver, når den er komplet - og indtil videre har rygfarverne på bøgerne fulgtes med hovedpersonens spektrumfarve så lad os gå ud fra at dette mønster fortsætter. Umiddelbart ville man gå ud fra, at vi starter med Emilie, fordi hun er den første farve i regnbuen - og det er hun også på den simple 6-farvede regnbue, men som du ser på billedet her, er der en farve før Emilies violet, og det er *lyserød* - hvis du kigger på ryggen til den rebootede udgave af Leoniderne, ser du også denne farve der, hvilket altså betyder at regnbuen (og serien) ender der.
Vi kan selvfølgelig diskutere, om jeg har valgt de rigtige meteorstorme til de næste bøger, men jeg tænker ikke, at mit valg af hovedpersoner er så kontroversielt med at bog 6 er Adrianas og bog 7 Linus´. Her har jeg bare gået ud fra deres farver i spektrummet. Adriana er gul og kommer dermed efter Alban, som er grøn. Linus´ bliver godt nok beskrevet som orangerød, men her går jeg ud fra, at han er orange, og at der kommer en ny tidsrejsende til, som så vil være den røde farve i spektret. Jeg tror ikke, at vi har mødt den røde farve endnu. Måske laver personen en Nasrin på os og dukker bare op lige pludselig?
Og så mangler vi min yndlingsfarve: lyserød! Her kan det godt være at mit valg af tidsrejsende er lidt kontroversielt, men jeg er ret sikker i min sag, og jeg ønsker, at det sker så meget! Jeg tror, at Jonathan bliver tidsrejsende. Hvordan og hvornår ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at han gør det. Nogle spekulerer på, om han er en større skurk end den mobber han leger, men det tror jeg simpelthen ikke. Og der er en grund til, at hans karakter får lov til at fylde så meget i alle bøgerne! Det er der bare.
Det var faktisk Lasse fra @hellolasse, der fik mig til at indse, at vi nok får en lyserød (YAY!) bog ved at kigge på Leonidernes nye ryg, og vi blev begge ret hurtige enige om, at den bog må tilhøre Jonathan. Kan I lige se det for jer? Jonathan med hans homofobiske kommentarer bliver nødt til at blive konfronteret med, at han har fået farven lyserød? Jeg elsker det allerede. Og det kunne skabe den fedeste dynamik i hele gruppen, da de andre HADER ham. Bonustilføjelse fra Lasse: hvis Jonathan er lyserød, vil det også kræve, at han holder i hånd med Emilie, når de rejser i tiden, hvilket bare ville være en ret fin sløjfe på alt det mobberi.
Siger bare. Jeg bliver ked af det, hvis jeg tager fejl, men det tror jeg virkelig ikke, at jeg gør
Teori om Iris og antal af tidsrejsegrupper (ud fra Ursiderne)
I Ursiderne er Nasrin nede i Iris laboratorium og finder kobler med blod fra de tidsrejsende. De er inddelt i navn, romertal og spektrumfarve. Det passer, at de tidsrejsende der er i samme gruppe har samme romertal.
Jeg går ud fra at romertallene (se billedet) er udtryk for hvilken gruppe, de er i kronologisk med tiden.
DET NASRIN FINDER:
1969-gruppen er romertallet for 3. I den gruppe er: Will, Martha, Lya og Samson
1994-gruppen er romertallet for 4. I den gruppe er: Sofia, Felix, Freja og Sebastian.
2011-gruppen er romertallet for 5. I den gruppe er: Noah, Pi, Linus, Alban, Emilie, Nasrin og Adriana + ukendt + ukendt.
Hvis vi går ud fra at 2011-gruppen er den sidste tidsrejsegruppe, der vil komme til at være + at deres romertal er ud fra deres kronologiske nutid, så mangler vi tidsrejsegrupperne for 1 (I) og 2 (II) altså to grupper, der vil have hver deres nutid før 1969.
Hvor lang tilbage i tiden går vi? I princippet kan vi jo være i 1800-tallet eller i starten af dinosaurertiden alt efter, hvor lang tid tilbage Nanna vil gå.
Kan vi gå ud fra at Iris er sin egen tidsrejsegruppe? (Hendes navn betyder regnbue (tak Amanda!) - altså kan hun muligvis indeholde alle regnbuens farver i sig selv og dermed danne et fuldt spektrum selv, så hun kan rejse i tiden alene?
Hvis Iris starter det hele, er hun muligvis tidsrejsegruppe 1 (I).
I 1962 ved vi, at Iris ikke har tidsrejsear (billede i avisen), men hun går med handsker efter (muligvis for at skjule ar?) og efter 1962 kan vi dermed gå ud fra, at hun kan rejse i tiden. Så tidsrejsegruppe 2 må være mellem 1962 (ca.) og 1969. Sååå... siger det bare.
Og det vil sige, at vi mangler en hel tidsrejsegruppe - eventuelt to hvis den teori med Iris ikke holder.
- Castor, Christoffer og dommedagsdamen/pigen/Carla Mia?? er også deres egen tidsrejsegruppe - ikke?
Comments