top of page

Spektrum digte

Opdateret: 12. dec. 2020



Emilies novemberdigt





Jeg har en novemberdrøm

Om en dreng med øjne præcis som dig

Min blyant tegner dine læber

Som den forsegler vores skæbner








Hvis blot jeg vidste

at min tegning

ville blive til udregningen

for vores liv

havde det været min sidste







Prismer og regnbuer

om mit indre slår knuder

trods et tidskompas

er det lidt af et sats

at rejse i tiden

uden meget viden







Før jeg mødte dig

Famlede vi os blot igennem livet i vilde

Alban førte an med sin blindestok

og samlede vores lille flok

Linus prøvede at regne alt ud

men hvem ville have vidst

at du var vores startskud?





Før dit prisme

var Jonathan mit største problem

men som du gav ham bank

mærkede jeg hvordan mit hjerte sank


Vi er alle forbundet

og problemerne er langt fra forsvundet

Men i stedet i en stjernestorm

Mistede tiden sin form

mysterier løftede deres slør

og var lige ved at gøre os skør






Og selvom vi famler i blinde

har vi alle i sinde

at vinde

over tiden

selvom horror vacui ind i mellem blunder

bestemmer vi selv over vores skæbnestunder


Pi´s decemberdigt



Rød ild brænder igennem den hvide sne

Rødt blod pletter den hvide hud

Rødt på trøjen som du bærer

Rødt for mine øjne som min hjerne går i sort


If only you could take me back to yesterday

to the start of a cold december day

because yesterday all my troubles seemed so far away

but if I I´m far away from you I will not hear a single thing you say



Sort støv ved skurvognen

Sort som mine mareridt om ham

Ham i det sorte mørke

Ham fra min mørke fortid

Min fortid som indhenter min nutid

Sorte skygger der sluger tid og sted

Sort tåge i Australien og en lille sort fugl der synger



Take these broken wings and learn to fly

I will try to fly away from this

but with broken bones it´s hard to miss

the blackbird dangling from your throat

Gives me my final hope



Hvidt lys fra vores lysende hænder

Hvid støj da vi dumper ind i fortiden

Dumper ind i dig

Hvide stjerner du tænder som dine læber rører mine

Hvidt der blænder mine øjne når jeg kigger op i solen

imens du nynner "Here comes the sun"


Little darling, it's been a long cold lonely winter

I can´t imagine how lonely and long a winter you must have had

because you have seen so many more winters than I

but you keep mumbeling

It's all right



Jeg prøver at huske at det nok skal gå

som blå flammer opsluges af søen

Blåt blod banker i mit hjerte for dig

Det skal nok gå som mine hænder lyser indigo

Indigo er det sidste jeg ser

inden tiden skiller os af endnu en gang

i det mindste kan jeg stadig høre din sidste sang



Will I wait a lonely lifetime

If you want me to, I will

If I only had known when I met you

That I would fall in love with a past you

Past as in past time

"I will" turns to "I would"

And still I can´t help but love you

And I know even through a lonely lifetime you would too



Gul ild vækker mig fra mine minder

Noah siger, at det ikke er der vi sporene finder

Gul som i vrede

Vrede fra fortiden der siver ind i nutiden

Min tvilling siger, at det er lang tid siden

at jeg bare burde kunne bide

tænderne sammen

og slukke flammen


Røg stiger op fra mine fingervanter

Støjen fra skurvognen forsvinder

Vi står sammen i en lille kreds

og gør os klar på det næste tidsræs

With a little help from my friends

I might learn to control my fire

Control my mind and control my will

and I will remember how to survive

without you I have to

but most of all


I Will always remember you 🧡


Nasrins decemberdigt


Mine følelser skylder ind over mig som en flodbølge

Kaster mig ud i en sky af sort støv

lammer mine tanker.

duften af din parfume lammer mine tanker.

Det er ironisk hvordan det samme vand du engang

kontrollerede

blev det vand der

destruerede

dig fra min verden


Hvis bare jeg kunne spole tiden tilbage

Hvis bare jeg kunne styre mine evner

så ville mine hænder skinne hvidt

så ville jeg tæmme havet

heale dig

rive bølgerne fra hinanden

finde hullet og lappe det

sammen

løsne knudepunktet op

men inden jeg fandt hæklenålene frem

viste den gordiske knude

sig frem.


Jeg er magtesløs

Måske på nær når jeg vælger at kysse hende

og hun vælger at kysse mig

små bobler bruser frem

inde i mig.


Men det sorte støv

kommer tilbage

Pi er måske brandfarlig

Men ved én berøring kan jeg

forvandle dig til et

askebæger


Jeg bliver nødt til at give slip på dig

men så mister jeg en part af mig


Blækspruttens hæklede øjne stirrer blindt på mig

Blæksprutter svømmer i vandet

Blækspruttens arme

var en gang min livsstreng.

Var den eneste tynde linje

som jeg dansede på

mellem

LIV og

D

Ø

D


Måske holdt en blæksprutte

fast i dig

da du blev til


S

O

R

T

Støv

Gjorde dig sløv

imens det kærlige favntag

kvalte ilten ud

til boblerne brusede op til

overfladen

Så de kunne sprutte inde i mig.


Blæksprutten er af vandet. Vandet prøvede bare at elske dig.

at give dig et knus, men ikke knuse dig.

men kærlighed kan være dødelig

Se selv det sorte støv på papiret

de sorte streger fra ord

der blev nødt til at komme ud

inden de kvalte mig


Flasken er tom nu.

Askebægeret fyldt.


Putte sort støv. Majs røde blod. Hotelværelser fra gyserfilm.

Du er vandet. Vandet var i dig og nu er du i vandet.

Jeg lader mig dumpe ned på

madrassen

lader der sorte skylde over mig


Fodtrin bevæger sig op i møllen

Slanger løber over gulvet mod mig

Smerten deles i to

to mennesker til at holde den ud

to mennesker til at holde om hinanden

som de begge splintres som skrøbelige spejle


syv års ulykke. Kom bare min vej.


Noahs decemberdigt


Fuck det her.


For jeg skal miste dig hver nat og

Uden dig ved jeg ikke hvordan jeg skal være mig

Come on

Kan man ikke stole på noget fucking mere?


Tidsrejser, tidslommer, tidsspil.

Mørkt hår og grå øjne.

Et par af dem ser mig og det andet par ser slet ikke

De samme hænder, de samme læber, den samme duft

og alligevel påstår du, at jeg burde tro på

at to så perfekte mennesker

begge fandt ind i mit liv?


Burde jeg vide om det her er drøm eller virkelighed?

Og i hvilken en af delene hører du hjemme?

Mine tanker er ikke mine alene

selv ikke mine mareridt kan jeg holde for mig selv

men kunne Pi ikke blot få lov til at slippe for dem

ville det være så galt at skåne hende for én ting

så alle ikke skal dele min smerte

alle ikke skal mærke mine skader


Så jeg kan gå tilbage

til at tatovere smerten ind i mit hjerte

uden at andre skulle lade sig mærke


86 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page