Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forfatteren. Tak fordi jeg fik lov at læse med på Max´ eventyr ind i Alices verden!☺
Titel: Hvad jeg ved om Vinter
Forfatter: Mette Høppner Jakobsen
Sideantal: 200
Udgivelsesdato: 3. april 2020
Genrer: fantasy, romance
Målgruppe: YA
Sprog: dansk
Forlag: Byens Forlag
Stjerner: 4/5
Hvad jeg ved om Vinter
Da Max møder Alice, er det rimelig meget love at first sight. For ham.
Men hvordan har hun det egentlig med ham? Og hvem gemmer sig bag det pjuskede hår og det djævelske smil?
Undervejs i sit forsøg på at lære hende bedre at kende, bliver Max hvirvlet ind i en magisk, men også forvirrende verden, hvor der er meget mere på spil end matematikafleveringer, kærester og gymnasiefester. For Alice er en del af noget større, og hendes hverdag handler ofte om liv – eller død.
Kunne jeg lide den?
"Hvad jeg ved om vinter" var en virkelig pudsig og mærkelig bog, men jeg kunne rigtigt godt lide den!
Det er en kort bog med en simpel fortælling, der alligevel formår at kaste et lys over ungdommen, selvskade, venskab, kærlighed og at finde sin plads i livet - det hele naturligvis med en smule magi indblandet.
Bogen handler til dels om magi og hekse, og jeg nød rigtigt meget, at bogen på en måde var "selvbevidst" i form af at komme med referencer til Harry Potter, det blev ligesom gjort klart, at magi jo er lidt fjollet, men hey det er nu og engang vores realitet.
"Hvad jeg ved om vinter" havde igennem hele bogen også en humoristisk grundstemning, der især skinnede igennem ved de mange sjove og anderledes sætninger, man kun kunne sidde og klukke af. Max som hovedperson er også bare virkelig dramatisk og så meget en forelsket teenager.
Jeg synes også slutningen passede super fint sammen med begyndelsen, og det var en rar sløjfe på fortællingen, man fik.
En ekstra ting der ikke har med indholdet af bogen at gøre er, at jeg elsker forsiden på den her bog! Den er så minimalisktisk med nogle meget fine små detaljer på og passer bare rigtigt godt til bogen.
"Hvad jeg ved om vinter" er Mette Høppner Jakobsens debutroman og efter at have læst den, kan jeg kun sige, at jeg føler, at Jakobsens har mangle flere fortællinger i sig, og at jeg glæder mig til at læse med i de fremtidige, finurlige udgivelser.
Comments