Titel: Fjendens Ansigt (eng: the Ask & the Answer)
Serie: Chaos Walking
Nummer i serien: 2/3
Forfatter: Patrick Ness
Sideantal: 600
Udgivelsesdato: 25. oktober 2018 (4. maj 2009)
Genrer: Fantasy, YA, Sci-fy, dystopi
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Forlag: CarlsenPuls
Stjerner: 3/5
Fjendens Ansigt
Lige så snart Todd og Viola var kommet til New Heaven og troede, at de var frie fra hæren fra Todds hjemby Prentisstown, bliver de mødt af Borgmesteren.
Todd og Viola bliver adskilt og ved ikke, om den anden lever. Imens deres tvivl om dens andens sikkerhed får lov til at vokse, begynder bomber at falde ned over New Heaven. Og pludselig virker det til, at det ikke lykkedes Todd og Viola så godt at flygte fra krigen.
Kunne jeg lide den?
Jeg var desværre ikke nær så blown away af efterfølgeren til Knivens Stemme, som jeg havde håbet. Den delte naturligvis rigtigt mange af de samme gode elementer fra etteren, men den førte dem ikke rigtigt videre og udvidede dem. Knivens Stemme fik mig til at reflektere utroligt meget over vores eget samfund, og selvom denne bog til dels også fik mig til at gøre det, var det slet ikke i samme grad.
Den største forandring ved denne bog er nok, at Viola nu også er kommet ind som fortæller. En ting denne serie er super god til at få til, at fungere er layotet. Todd har sin helt særlige skrift med stavefejl, imens Viola har sin egen skrift. Dette gør at du i princippet ikke behøver at læse dig frem til, hvem der fortæller hvilket kapitel (selvom du alligevel bliver oplyst omkring det), men kan nøjes med bare at kigge på skrifttypen, hvilket jeg synes var en meget fin detalje.
"Fjendens Ansigt" er en noget mere brutal bog end Knivens Stemme, da den tager emner op som slaveri og terrorisme. Patrick Ness har en måde at skrive på, der gør beskrivelserne lige akkurat voldsomme nok til, at læseren virkelig føler med karakterne, men ikke så voldsomt at det bliver direkte væmmeligt at læse. For at give en mild *spoiler* så er det spacklerne, der bliver taget til slaver i denne bog. Der var to ting der virkelig fik mig til at tænke på samfundet i denne bog og dette var det ene emne. Spacklerne bliver taget til slaver, fordi de bliver set som mindreværdige end menneskerne. De bliver taget til slaver i deres eget land, og inden dette skete kunne de leve i nogenlunde fred med menneskene. Minder dette dig om nogle historietimer? Også mig. Patrick Ness har dermed en virkelig fin måde at portrættere fortiden på, men samtidig også varsle om fremtiden. Det andet emne der blev taget op i den her bog, som jeg var meget fan af var: hvem er den gode, og hvem er den onde?
I den her bog har vi nemlig ikke nogle helgener og dæmoner. Vi har mennesker der alle laver forfærdelige valg. Du har en terrorgruppe, der kæmper med vold, men for frihed. Og du har et diktatorisk system, der prøver at bevare ro og orden, men for hvilken pris?
Det her var alle elementer, jeg rigtigt godt kunne lide i bogen, men selve actionniveauet var meget stabilt og gjorde derfor aldrig bogen til en sand page turner for mig. Samtidig synes jeg også, at nogle ting kunne blive en smule gentagende, eller ikke havde behøvet være der for at følge main plottet. Så alt i alt blev det til en trestjernet bog for mig.