Titel: Sadie
Forfatter: Courtney Summers
Længde: 8 t.
Format: Lydbog
Udgivelsesdato: 3. september 2018
Genrer: Mysterie, podcast
Målgruppe: YA
Sprog: Engelsk
Forlag: MAcmillian Audio
Stjerner: 3/5
Sadie
Sadie har ikke haft et let liv. Hun voksede op alene med hendes lillesøster Mattie, hun skulle opdrage i en isoleret lille by. Sadie gjorde hendes bedste for at skabe et normalt liv for dem, hvor de lige kunne holde deres hoveder over vandet.
Men da Mattie bliver fundet død, styrter hele Sadies verden. Efter en til dels sløset efterforskning er Sadie sat fast på, at hun vil bringe hendes søsters morder til retfærdighed. Sadie tager på farten med nogle få spor om, hvor hun kan finde ham.
Da West McCray - en radio personlighed der arbejder på et segment om små, glemte byer i Amerika - overhører Sadies historie på en lokale tankstation, bliver han besat af at finde den savnede pige. Han starter sit eget podcast, som han tracker Sadies rejse, imens han prøver at opløse mysteriet, om hvad der skete, forhåbentligt inden det er for sent.
- Løst oversat fra Goodreads
Kunne jeg lide den?
Du har højst sandsynligt hørt om "Sadie" på grund af alt hypen omkring bogen - og især også lydbogen. Hvis ikke - hvilket hul har du gemt dig i?
Til at starte med vil jeg erklære mig enig i, at lydbogen er fænomenal! Da podcastet er så vigtig og stor en del af bogen, passer det utroligt godt som en lydbog. Hver gang et segment af podcastet ville gå igang, ville der blive spillet et lille stykke musik, der lige satte moodet, og selve oplæseren var også virkelig god. Podcastet var nok derfor den del af bogen, jeg nød mest, og jeg var altid lidt ærgerlig, når synsvinkelen gik tilbage til Sadie. I sær fordi at podcastet skabte mysterierne, men samtidig også uddybede dem bedre ved at indblande en hel masse personer, der kendte Sadie eller havde stødt på hende i farten. Selve Sadies dele var også gode, men jeg nød dem ikke i lige så høj grad. Der går en stor del af bogen, hvor du virkelig ikke ved særligt meget, og derfor synes jeg, at 3/4 dele af Sadies historie var svær at komme igennem og kedelige. Dog tog bogen en helt anden drejning i den sidste fjerdel og den fløj jeg også igennem, der var spænding og mysterier for alle pengene, og det var virkelig slutningen, der reddede bogen for mig!
Sadie er en god introduktion til mysterie-genren og også en super godt valg, hvis du skal lytte til en lydbog!