top of page

Ravnenes Hvisken 3, Malene Sølvsten


Titel: Ravnenes Hvisken 3

Forfatter: Malene Sølvsten

Serie: Ravnenes Hvisken

Nr. i serien: 3/3

Sidetal: 616

Udgivelsesdato: 15. september 2018

Genrer: YA, fantasy

Sprog: dansk

Forlag: Gyldendal

Stjerner: 4/5

Ravnenes Hvisken 3

Trods Annes genoplivning satte hendes død alligevel Fimbulvinteren i gang.

Ragnarok er på vej og trækker hele Norden med sig ind i et koldt mørke af evig vinter og lidelser.

Anne og hendes venner er fastsat på at finde en måde at stoppe verdens undergang på. Men nogen tæt på Anne har forrådt hende, så hvem kan hun stole på? Og måske er Ragnarok ikke engang det værst tænkelige, der kan ske.

Anne må drage på en lang rejse, til et sted hun havde svoret aldrig at vende tilbage til, for at bede om hjælp hos ham hun svigtede - og ham, hun forrådte. Spørgsmålet er, om de er villige til at hjælpe.

Uret tikker, Ragnarok er på vej, og Anne må afgive store ofre for at afværge det.

Kunne jeg lide den?

Jeg er endnu mere splittet af den her bog, end jeg var ved Verden Styrter!

På den ene side elskede jeg hvert minut af den og fløj igennem den. På den anden side bliver jeg så ked af det, hver gang jeg tænker på den, men ikke nødvendigvis på en dårlig måde??

En ting der er rigtigt svær, at skrive semi-realistisk er urban-fantasy, men det er lykkedes Malene Sølvsten utroligt godt. Det der dog gør sub-genren endnu mere vanskelig er når, du inddrager alle de "normale" mennesker, i denne bog Danmarks befolkning, i den store, magiske konflikt. Som overall leder menneskerne til opdagelsen af det magiske element i bogen. Dette er så utroligt svært at skrive, fordi det er en virkelig svær situation at forestille sig - og overbevise læseren om at det rigtigt sker. Når man indrager Danmarks befolkning og alle de vigtigste statsmænd, bliver det meget hurtigt svært, at læse uden at synes, at det bliver lidt fjollet. Og det skete desværre lidt for mig i "Ravnenes Hvisken 3". Langt hen ad vejen var Fimbulsvinterens effekt i Danmark virkelig spændende og sej at læse om - også hvordan det påvirkede borgerne, men til sidst blev det lidt for langtrukkent og surrealistisk.

Action-niveauet i "Ravnenes Hvisken 3" er højt hele tiden, hvilket gør at du på intet tidspunkt keder dig (eller pulsen får lov til at falde lidt). Du får dog ikke løst så mange mysterier/konflikter hen ad vejen i denne bog, som du har gjort med dens to forgængere. Dette gør at det hele sker i slutningen af bogen, og jeg synes lige nogle steder, at det gik lidt for hurtigt - og bum og så var du knust - og bum så var der et plot twist - og bum så var bogen slut. Her ville jeg nok have fortrukket at få fordelt mine sorger lidt mere igennem bogen. Gnide salt i såret langsomt, forstår du 😂.

Det er virkelig svært at sige noget om mine holdninger til resten af bogen uden, at nævne massive spoilers - så hvis du har læst bogen - OG KUN HVIS DU HAR LÆST BOGEN! Kan du roligt forsætte din læsning. Ellers kan du trygt slutte den her anmeldelse af med, at jeg virkelig godt kunne lide Ravnenes Hvisken serien (og treren), men at slutningen desværre efterlod mig med ønsket om noget mere.

SPOILERS

Jeg ved ikke engang, om jeg kan kalde de her kritikpunkter, men det er alle ting jeg enten ærgrede mig lidt over i bogen, eller synes var en smule mærkelige. Dog skal det siges, at jeg også har stor respekt for, hvordan disse ting er udført, da det gør bogen den sidste del mere realistisk end din klassiske fantasybog, eller på anden måde skiller sig ud fra andre bøger af samme genre.

Både Luna og Anne bliver gravid i "Ravnenes Hvisken 3". Det er en del teenagegraviditeter (eller i hvert fald meget unge mødre) i en bog. Men på den anden side: Anne har ret godt gang i sit sexliv, og det er ikke ligefrem, fordi det regner med prævention, der hvor hun vælger at slå sig ned. Så på den måde virkelig realistisk. Mit bud er, at der er en del fantasytøser, der burde være blevet gravide i deres bøger. Alligevel kan jeg dog ikke lade være med, at synes, at det er en smule mærkeligt. Og at Lunas far er hendes ufødte barn. Tal om faderkomplekser der. Men på den anden side efterlader Annes graviditet hende også med en sidste del af Varnar... og.... og.... nu græder jeg igen.😭😭

Varnar. Åh Varnar. Hvorfor skulle du dø? Jeg elskede dig, og så lyttede du bare ikke til Anne, men hendes tvillingesøster i stedet?!😡

Det her er den store ting, der gør mig ked af det, når jeg tænker tilbage på "Ravnenes Hvisken 3". Jeg ville være blevet så lykkelig, hvis Varnar stadig levede, men på den anden side har jeg også enorm respekt for Malene Sølvsten for at slå ham ihjel. Because that shit isn´t easy. On me or my heart.

Derimod ikke sagt, at jeg stadig bærer nag over det.

Varnar fortjente bedre.

...

Det er virkelig sjældent, at vigtige karakterer dør i bøger - så hatten af for at turde det, men kunne det have været en anden karakter, vi gjorde det med? Nogen andre der havde meldt sig frivilligt? 😭😭

Trods mine iturevne og splittede følelser elskede jeg "Ravnenes Hvisken 3". Nu vil jeg bare godt bede om, at Malene Sølvsten selv skriver en fanfiction af en parallel version af slutningen på bogen. (Gerne skriv den scene fra Annes drøm med Varnar og deres barn 😊😊)

125 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page