Titel: My Plain Jane
Serie: The Lady Janies
Nr. i serien: 2/3
Forfattere: Cynthia Hand, Brodi Ashton, Jodi Meadows
Længde: 10 t.
Udgivelsesdato: 26. Juni 2018
Genrer: YA, historical, retelling, fantasy
Sprog: engelsk
Forlag: HarperTeen
Stjerner: 3.5/5
My Plain Jane
Du tror måske, du kender historien. Om en fattig forældreløs der begynder på et nyt liv som guvernante på Thornfield Hall. Hvor Jane Eyre møder den mystiske og mørke hr. Rochester. På trods af deres betydelige alderforskel *gisp* hans pludselige temperament *gisp* forelsker de sig - og kære læser hun gifter sig med ham.
- Eller gør hun?
For dette er en fortælling, hvor du aldrig rigtig ved hvad der sker. Hvor en bestemt gentleman gemmer mere end skeletter i sit skab, hvor en hvis ambitiøs forfatter Charlotte Brontë, en forældreløs Jane Eyre og en spøgelsesjæger Alexander Blackwood mødes i den mest episke spøgelsesjagt på denne side af stormfulde højder.
Kunne jeg lide den?
Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at læse klassikeren, denne genfortælling er baseret på, men med de fleste store værker der er gået over i historien, kender vi alle vist på et eller andet plan handlingen for historien. "My Plain Jane" er næsten et satirisk værk af det originale "Jane Eyre". Bogen tager problemstilingerne fra det originale værk, og vender dem på hovedet, så de bliver latterliggjort, men det skal så også siges, at bogen er utroligt underholdende og til tider bizar!
Det giver også et godt twist til historien, at Charlotte Brontë er en betydelig karakter i fortællingen. Da Charlotte Brontë er forfatteren bag det originale værk. Det får læseren til at reflektere over, om denne bog skulle forestille sig at være fiktion selv fra Brontë (med et udgangspunkt i at alle fiktionsbøger prøver at snyde læseren til at tro, at det er virkeligheden) eller om dette var første udkast til Brontës "Jane Eyre", hvor den var mere autofiktion end fiktion. Dette er naturligvis bare meningsløse overvejelser, da dette er en fiktionsbog, men det giver ikke destru mindre bogen et sjovt twist!
Specielt er jeg også fan af sproget i bogen. Til tider oplever du forfatterne træde frem som fortællerstemme og enten spoile eller kommentere på handlingen. En ting der biddrog til at gøre fortællingen ekstra humoristisk. Forfatterne træder i kraft fra et nutidigt perspektiv og lyder nærmest, som historikere der har fået et glas rødvin for meget til deres aftensmad.
Da jeg allerede var gået i gang med lydbogen, fandt jeg først der ud af, at dette er en serie - selvom det dog står som en serie, burde alle bøger dog kunne læses individuelt, og jeg mærkede ikke på noget tidspunkt i min læsning forvirring eller lignende. Bogen kan derfor sagtens læses som en stand alone.
Bogen var meget tæt på en 4 stjernet læseoplevelse for mig, men den manglede lige det ekstra spark, for at kunne hive den derop. Det tog mig et stykke tid at interessere mig for nogle af karakterne og derfor kedede deres dele mig, mens andre dele skete for hurtigt og jeg kunne blive forvirret. Alt i alt var det dog en anderledes og underholdende bog, jeg kan anbefale til alle klassikerelskere, der leder efter et lille twist på de åh så kendte historier.