Titel: Oplyst (Educated)
Forfatter: Tara Westover
Sidetal: 381
Udgivelsesdato: 20. februar 2018 (DK: 22. februar 2019)
Genrer: Biografi, voksen, religion, memoir
Sprog: Dansk (org. sprog engelsk)
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Stjerner: 4/5
Oplyst
Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.
- Fra Goodreads
Var den god?
"Oplyst" er i sandhed en smuk og gribende fortælling om vigtigheden af uddannelse, og hvor stor en effekt din opvækst har på dig. Bogen rørte eller chokerede mig flere gange, og jeg kunne flere gange tage mig selv i at forundres over, at det her faktisk var en sand fortælling og ikke endnu en af mine fiktionsbøger.
Det tager læseren et stykke tid at komme ind i Taras liv, og det kan godt være en smule kedeligt til at starte med, men som Tara bliver ældre, bliver historien også mere spændende og tager hurtigt fart på.
Hvis du leder efter en gribende bog fra virkeligheden, kan jeg varmt anbefale "Oplyst".