Titel: Roser og Violer
Serie: Rosenholm
Nr. i serien: 1/3
Forfatter: Gry Kappel Jensen
Sidetal: 348
Udgivelsesdato: 23. maj 2019
Genrer: urban fantasy, YA, mystik
Sprog: dansk
Forlag: Turnine Forlag
Stjerner: 4/5
Roser og Violer
Fire piger fra vidt forskellige steder i Danmark møder alle op til et informationsmøde på Rosenholm gymnasiet. Ingen af pigerne vidste, at mødet ville ændre deres liv for altid. Det viser sig nemlig, at Rosenholm ikke er en helt almindelig kostskole - det er en skole der uddanner magikere.
En ny verden med nye krafter og farer åbner sig for de fire piger, der hurtigt bliver venner med hinanden. Snart er de viklet ind i et gammelt mordmysterie på skolen - og måske kommer fortiden til at gentage sig selv, hvis de ikke når at finde morderen, inden det er for sent.
"Roser og Violer" handler om at finde sig selv, kærlighed og venskab.
Var den god?
Jeg er en junkie for kostskole / elever bor på uddannelsesstedet bøger (Hogwarts anyone?) samtidig synes jeg også, at mysteriet er super godt og spændende at følge med i.
Jeg brød mig virkelig ikke om Malous personlighed, men samtidig kan jeg også godt lide bøger, der både har mere og mindre elskværdige karakterer, så de ikke allesammen bare er lavet ud af en sukkerknald. Et andet plus for bogen er de fire pigers forskellige baggrunde og historier, de er ikke alle lige uvidende om magiverdenen, og det kan jeg godt lide.
Layoutet i den her bog er simpelthen så smukt! Jeg er vild med, at når der er noter, breve eller lignende, at det faktisk ligner et brev. Her ser man i de fleste bøger bare, at skrifttypen eller -størrelsen er ændret en smule for at vise, at det er et brev. Det var meget federe faktisk, at kunne se det, og det fik det også til at virke mere ægte. Skal vi også lige tage et moment til at geeke om, at den her bog faktisk har et smudsomslag??! Ingen danske bøger har det, men det er så smuk og fin en detalje til alle bøger!
Selve den forbudte kærlighed er lidt en mellemting mellem hade/elske for mig. Den er spændende nok at følge med i, etikken i det kan diskuteres, men det der egentligt går mig mest på er, hvor hurtigt det springer fra venskabeligt til hed romance. Fair nok at noget sker mellem linjerne, men her føler jeg, at der er en hel relationopbygning der forsvinder.
Alt i alt kunne jeg rigtigt godt lide "Roser og Violer" og synes, at det var en god dansk fantasy/mysterie, jeg glæder mig til at læse videre på!