top of page
BeABogorm

Anna og det Franske Kys, Stephanie Perkins


Titel: Anna og det Franske Kys (Anna and the French Kiss)

Serie: Anna and the French Kiss

Nr. i serien: 1/3

Forfatter: Stephanie Perkins

Sidetal: 368

Udgivelsesdato: 2. december 2010 (DK: 10. april 2015)

Genrer: YA, romantisk

Sprog: dansk

Originalsprog: engelsk

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Stjerner: 4/5

Anna og det Franske Kys

Siden Annas far er blevet en bestsælgende romanforfatter, går han pludselig meget op, i at hans datter ser godt ud i rampelyset. Denne gang er hans ide at sende Anna til Paris for at gå på en amerikansk skole "for hendes kulturelle uddannelse". Anna kunne ikke hade det mere og vil bare gerne tilbage til USA, hendes bedste veninde og hendes næsten-kæreste.

Selvom Anna ikke taler fransk kommer hun hurtigt ind i en vennegruppe, hvor hun møder Étinne St. Clair. Sjov, lækker fyr. Desværre har han en kæreste. Og det har Anna vel i princippet også?

Var den god?

Jeg var en smule skeptisk, som jeg gik ind i "Anna og det Franske Kys", jeg havde både hørt om folk der knuselskede dem (heriblandt mine venner), og folk der lavede 1 times lange rants om den på YouTube, fordi den efter sigende skulle være så dårlig. Det jeg vil give skeptikerne ret i, er at Anna til tider er ret dømmende. Hun er hurtig til at sætte piger i bokse og gøre meget ud af, at hun ikke er lige som dem, for det de gør er på en eller anden måde forkert. Så ja "Anna og det Franske Kys" lider uheldigt meget af "I´m not like other girls" syndromet, men det er det.

Hele præmisset for bogen er at være utro - det er ligesom det spændende ved bogen, og det er det, man håber karakterne er. Hvori der igennem hele bogen uden tvivl er følelsesmæssigt utroskab, så er der i realiteten ikke nogen, der er utro med eller mod nogen uden at slå op med partneren hurtigt efter. Hvilket stadig ikke er særligt etisk korrekt, men ikke så slemt som det kunne være.

Så tværtimod hvad jeg egentligt havde troet eller forberedt mig på, synes jeg, at bogen var en super sød sommerbog, sjov og på en eller anden plan mindede den mig om Bare en Dag af Gayle Forman. Det var nok aspektet med at befinde sig i Paris og udforske storbyer, men jeg elsker den følelse, storbyshistorier giver mig!

10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page