Titel: Red White & Royal Blue
Forfatter: Casey McQuiston
Sidetal: 432
Udgivelsesdato: 14. maj 2019
Genrer: NA, LGBT, romance, royalty
Sprog: engelsk
Forlag: St. Martin´s Griffin
Stjerner: 5/5
Red, White & Royal Blue
Alex Claremont-Diaz er USA´s first son og skal være perfekt i medierne for sin mors, præsidentens, skyld.
Da et billede af Alex og Henry, Englands mest irriterende selvglade prins, bliver lækket, hvor de tilsyneladende har en konfrontation, bliver de nødt til at lave damage-control så hurtigt som muligt for at redde begge nationers gode forhold til hinanden.
Alex bliver derved tvunget til at bruge tid med Henry, og sørge for at medierne dækker hver et sekund af deres "blomstrende venskab".
Alex opdager hurtigt, at der gemmer sig en anden Henry under guldmanchetterne, og han begynder faktisk at kunne lide ham. På en måde man nok ikke burde kunne lide en af Englands prinse. For slet ikke at sige at det er en prins og ikke en prinsesse.
Som Alex´s mor begynder hendes genvælgeseskampagne, starter Alex og Henry et hemmeligt forhold, der meget vel kunne vælte to nationer, hvis nogen opdagede det.
Var den god?
Jeg slugte "Red, White & Royal Blue" på blot en dag. Det tog lidt af en indsats, men bogen var ikke til at lægge fra sig, da man først gik i gang.
Når man kigger på USA i dag reflekterer bogen lidt af et drømmescenarie: USAs præsident er en latinsk kvinde med en biseksuel søn. Du kan let se at forfatteren skrev bogen under en tid, hvor hun havde brug for at kunne drømme sig ind i en alternativ verden - og resultatet blev fantastisk.
Den her bog har nærmest alt hvad min indre bogorm går og sukker efter: LGBT karakterer, spicey og sjove replikker og et kongehus (The Selection rebound helloooo). Hvis der bare lige blev smidt en drage ind i mixet, ville det jo være min perfekte blanding (jk bogen er allerede perfecto)
Jeg kunne også ret godt lide hvordan bogen inddrog medier i fortællingen, og gjorde det til sådan en vigtig og relevant del af historien. Og skal vi ikke lige tage et øjebliks stilhed for at hylde intensiteten i Alex og Henrys forhold? Den eneste gang jeg har læst om et forhold med den form for intensitet var i Call Me By Your Name!
Når det så er sagt er bogen ikke super realistisk, og jeg har hørt fra britiske mennesker at Henry skulle være en ret stereotyp britte - men hey det er der også en form for joke i. Narrativet var også ret mærkeligt og kunne til tider godt forvirre mig. Men alt andet? Absolutely in love! Den her bog fortjener alt den hype, den har fået.