Titel: We Are the Ants
Forfatter: Shaun David Hutchinson
Sidetal: 455
Udgivelsesdato: 19. Januar 2016
Genrer: sci-fi, LGBTQ, YA, contemporary
Sprog: engelsk
Forlag: Simon Pulse
Stjerner: 4/5
We Are the Ants
Henry er i løbet af de seneste år gentagende gange blevet bortført af rumvæsnerne. Det er begyndt at blive en normal ting. Indtil de en dag giver Henry muligheden for at redde verden for dens undergang. Alt han skal gøre er at trykke på en rød knap.
Men Henry ved ikke, om verden og menneskelighede er værd at redde.
Hans mor overlever knap nok dagene med hendes lavt betalende tjenerjob, og hans idiotiske drop-out storebror har lige bollet sin kæreste tyk. Samtidig glemmer Henrys bedstemor dag for dag et nyt fragment af sit liv, og det varer ikke længe før alle hendes minder er væk. Henry er samtidig stadig ved at komme sig over sin ekskærestes selvmord, der skete året før.
Men før alt andet er Henry en videnskabsmand, så han begynder at lede efter fordele og ulemper ved jordens umiddelbare undergang: i mobberen der deler Henrys krop i hemmelighed, i forræderen der engang var hans bedste ven, og i den mystiske dreng der går ind i det forkerte lokale på sin første skoledag.
Henry må tage en beslutning. Er verden værd at redde, eller skal han bare vente dagene ud og lade rumvæsnerne ende menneskeligheden - og hans smerte en gang for altid.
Var den god?
Det er længe siden, jeg har læst en bog, jeg var så i tvivl om, hvad jeg synes om den. På den ene side var de første 200 sider ret kedelige at komme i gennem, men på den anden side er den her bog så unik, tankeprovokerende og forvirrende fantastisk.
En ting er hvor deprimerende den er at læse - for hold da op Henry har af og til et sølle liv. Og hvis man har tendenser til depressive tanker, ved jeg ikke lige, om det her er bogen for en. En anden ting er hvor mange forfærdelige og komplicerede ting, bogen når at komme ind på. Psykiske lidelser, selvmord, voldtægt og voldlige forhold er bare nogle af de ting, bogen berører. Og så er der den måde, bogen efterlader dig på - forvirret som aldrig før. Naturligvis kan jeg ikke sige hvorfor fordi *spoilers*, men jeg er en stor gryde forvirret spagetti lige nu! Og slutningen af bogen / de sidste 300 sider af den slugte dig virkelig ind i historien, og specielt kunne jeg rigtigt godt lide, hvordan der er nogle ting i bogen, der først giver mening helt til sidst.
Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg mener om den her bog. Det er ikke let sommerlæsning, men det er en bog, der er værd at tage op på et tidspunkt!