Titel: Øjebliksbilleder
Forfatter: Sofie Riis Endahl
Format: Lydbog (8 t. 26 min.)
Udgivelsesdato: 8. juni 2018
Genrer: YA
Sprog: Dansk
Forlag: Byens Forlag
Stjerner: 3/5
Øjebliksbilleder
Ingrid lever det perfekte liv på Instagram med veninder, perfekte karaktere og en bedårende kæreste.
I virkeligheden er hendes veninde begyndt at skrotte hende for en ny og mere interessant pige, og hendes kæreste har været hende utro med hendes ex-barndomsveninde Johanne. Og hendes lillesøsters liv virker til bare at gå meget bedre end hendes eget.
Johanne lever hendes drømmeliv. Hun har fået Silas, om end deres forhold består mere af sex end kærlighed, og hun har endelig et sted, hvor hun passer ind. Men så falder Silas for hendes ex-barndomsveninde Ingrid og pludselig har Johanne ingenting igen.
Var den god?
Jeg har først lige fattet det nu, som jeg sidder og skriver den her anmeldelse, men coveret på bogen er et Instagram feed ikke? Ret perfekt!
Jeg har givet "Øjebliksbilleder" en stjerne mindre end Sindstequila, hvilket egentligt ikke er, fordi jeg synes, at den er dårligere, men mere fordi jeg er blevet lidt mere streng med mine bedømmelser.
Mine holdninger til bogen er ret meget det samme som til Endahls første bog Sindstequila, så du kan læse min anmeldelse af den for eventuelt at få en uddybning.
Jeg satte pris på, at der var to til at læse lydbogen op.
Den er meget relevant for unge og føles troværdig.
Ydermere i denne bog vil jeg også rose Endahl for de meget komplicerede forhold, karakterne har til hinanden i hendes bøger, om det er kærester, veninder eller familie er deres forhold til dem altid meget interessant og unikt. Jeg elsker også de tilfældige glip af diversitet, der er lagt i bogen. Johanne ser måske to piger kysse, hvor den ene har en afro. Det er små detaljer, men det kan skabe en forskel for mange at føle sig set!