top of page

Den Magiske Sten, Sissel Moody


Titel: Den Magiske Sten

Serie: Forbandelsen over Laitana

Nr. i serie: 1/3

Forfatter: Sissel Moody

Sidetal: 511

Udgivelsesdato: 30. marts 2019

Genrer: Fantasy

Sprog: dansk

Forlag: Forlaget Klippe

Stjerner: 3/5

Den Magiske Sten

De fleste børn stopper med at tro på magien, når de vokser op, men det gjorde Linea ikke.

Feen der dukker op foran hendes vindue og det mystiske brev, gør hende bare endnu mere sikker på, at hun er den der har haft ret hele tiden. Så da den mystiske mand Lurany en dag dukker op på hendes værelse og fortæller hende, at hun er Laitanas frelser, tvivler hun ikke på ham i et sekund.

Linea kommer til det magiske land Laitana hvor enhjørninger går side om side med elvere, og hun skal nu finde modet og troen i sig selv for at redde landet fra dets onde dronning.

Var den god?

Først vil jeg starte med at nævne to ting, der som sådan ikke har noget med bogens indhold at gøre.

1. Forsiden er utroligt smukt og en klar forbedring, fra da den blev udgivet for første gang på Forlaget Solvind

2. Jeg elsker at Forlaget Klippe fokuserer på at producere miljøvenlige bøger, da jeg også selv går meget op i klimaet!

Nu til bogens indhold.

Til at starte med vil jeg sige, at jeg tror, bogen er ment til et yngre aldersgruppe end mig, da jeg sagtens kunne have set 12-13-årige Sofie give den her bog 4-5 stjerne, dog synes 17-årige Sofie kun at den er til 2-3 stjerner (nogle ting senere hen i bogen jeg ikke kan nævne for *spoilers* fik den op på en 3´er for mig, men ellers havde det været en to stjerne hele vejen igennem).

Noget af det der blandt andet kiksede for mig, var fantasyverdenen, som jeg synes var meget basic, og så forstod jeg heller aldrig helt hvordan den var bygget på. Nogle af indbyggerne i Laitana var mennesker ligesom Linea og født på Jorden, men så blev de hentet til Laitana? Og folk talte naturligvis dansk, selvom elvere og nogle andre eventyrvæsner, mener jeg, havde deres eget sprog. Her går jeg også ind og bliver lidt smålig, det indrømmer jeg gerne, jeg synes måske bare ikke fantasyuniverset var bygget helt færdigt, så det gav mening.

Og nu er jeg nok lidt smålig igen, men nogle steder i bogen er teksten skrevet med rødt, og det er ikke, fordi jeg ikke kan se den ønskede effekt eller betydningen af den røde skrift, men jeg føler stadig at den er ret malplaceret.

Selve mobningen der forgår i bogen synes jeg også virker urealistisk.

1. Fordi der er en grænse for hvor åbenlyst onde folk tør være overfor hinanden

2. Selv føler jeg mobning forgår meget mere diskret i dag; over nettet, bag folks rygge osv.

På bagsideteksten af bogen kan du læse at forfatteren skrev bogen, da hun var 14, hvilket point for det, men på mange måder føler jeg også, at man som læser kan mærke, at den er skrevet af en på 14, der ikke var 17, og redigeret af en voksen, der ikke længere er 17. Linea og hendes jævnaldrenes opførsel virker på mig en del steder lidt barnlig og i det hele taget, tror jeg sagtens bogen kunne have haft en yngre hovedperson, uden at det skadede handlingen.

"Den Magiske Sten" handler på mange måder mere om selvværd, selvkærlighed og venskab end magi - hvilket også er rigtigt fint, men bare ikke den bog jeg havde regnet med at læse. Handlingen startede lidt sløvt ud, men der kom mere gang i den så snart vi kom til Laitana. Der var nogle enkelte plot twist jeg virkelig ikke havde regnet med og det hev bogen op på en tre stjerner for mig.

En bog jeg kan anbefale til alle eventyrlystne børn, der stadig tror på at magien må være et sted derude😉

19 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page