Titel: Vox
Forfatter: Christina Dalcher
Sidetal: 327
Udgivelsesdato: 23. august 2018
Genrer: Feminisme, dystopi
Sprog: Engelsk
Forlag: HQ
Stjerner: 2/5
Vox
I et nærtliggende fremtidsbillede af USA er kvinder begrænset til 100 ord om dagen.
Eller det startede det i hvert fald med. Nu lærer piger ikke længere at skrive og læse, og de må ikke gøre noget uden deres mand eller fars tilladelse.
I den verden frygter Jean for hendes yngste barn, og hendes eneste datter, der aldrig fik mulighed for at bruge sine ord.
Da præsidentens bror kommer ud for en ulykke, der tager hans sprog fra ham, bliver Jean på exceptionel vis hyret til jobbet om at finde en kur mod sygdommen. Kan hun fra hendes nye position starte den revolution, hun ikke turde deltage i inden alt gik galt?
Var den god?
Jeg havde glædet mig ret meget til at læse en ny feministisk dystopi, men desværre skuffede "Vox" en del. Selve konceptet er utroligt interessant, jeg har set nogen sammenligne det med The Handmaid´s Tale, men siden jeg hverken har set eller læst serien, kan jeg ikke sige, om det er rigtigt eller ej. Desværre bar plottet bare ikke konceptet til fulde.
En ting var starten og verdensopbygningen, der var alt for sløv og. . . intetsigende? En anden ting var de utroligt korte kapitler, som jeg elsker i nogle bøger, men ikke i den her. På en eller anden måde forbinder jeg korte kapitler med unge hovedpersoner og et let plot, og når plottet er lidt tungere, og hovedpersonen er middelaldrene, virker det bare lidt mærkeligt. På den anden side var det nok meget godt, at kapitlerne var så korte, for hvem ved ellers, hvordan jeg var kommet igennem bogen.
Når jeg læser dystopi eller sci-fi generelt, kan jeg bedst lide, når plottet handler om mere end hovedpersonens liv og konflikter. I "Vox" synes jeg, at man blev ved med at køre rundt i Jeans personlige liv - hvilket også er fint - men jeg kunne godt have tænkt mig at hæve det til et højere niveau og se, hvordan resten af verdenen håndterer USA´s lille mandschauvinistiske flip. Bare se hvordan verden reagerede på Alabama og abortlovene! Og så er det, at man ikke kan lade være med at tænke, at "Vox" faktisk ikke er så langt fra nogle af USA´s nye retninger. . .
Et andet stort minus ved bogen var sproget. Sproget var så indviklet, at det til tider forvirrede mig som læser, og jeg vidste ikke altid, om noget var sket eller Jean bare forestillede sig det. Folk døde, men de døde ikke alligeve, og jeg er i det hele taget bare for-vir-ret. Og ikke for at spoile . . . men der er en vis død til sidst i bogen, som karakterne reagerer meeeeget urealistisk på. Og skal vi så også lige kommentere på, at der står i den her bog, som der gør i alle fiktionsbøger, at alle referencer til virkelige personer ikke er med vilje, og det hele er fiktion . . . og så handler bogen alligevel virkelig meget om, da Obama gav USA over til Trump. Tro mig jeg hader Trump, det er ikke det . . . det er bare lidt pudsigt.
En ting jeg dog godt kunne lide ved bogen, var dens budskab: brug din stemme for den gør en forskel.
For at slutte af tror jeg bare, at jeg vil lade nogen goodreads anmeldelser tale for sig selv. Og hvis du før du læste den her anmeldelse, godt kunne tænke dig at læse den her bog så lad mig ikke skræmme dig væk - den får også en hel del gode anmeldelser.
