Titel: The Lady´s Guide to Petticoats and Piracy
Serie: Montague Siblings
Nr. i serie: 2/2
Forfatter: Mackenzi Lee
Sidetal: 450
Udgivelsesdato: 2. oktober 2018
Genrer: YA, historisk, feminisme
Sprog: Engelsk
Forlag: Katherine Tegen Books
Stjerner: 3/5
The Lady´s Guide to Petticoats and Piracy
Felicity har altid ønsket at være en læge, men ingen universiteter vil optage hende ene og alene af den grund, at hun er en kvinde.
Nu vil hun pludselig også gøre alt for at slippe væk fra frieriet fra Callum Doyle, der vil binde hende til et liv som den lydige kone uden sine egne drømme og ambitioner.
Felicity flygter til London, hvor hun havner hos hendes fortabte bror Monty sammen med hans uortodokse partner Percy.
Da Felicity hører, at hendes læge-idol søger assistenter til hans nye ekspedition efter hans bryllup, kan hun ikke lade være med at give lægedrømmen et forsøg til.
Problemet er bare lige, at hun ikke har penge til rejsen, og at han er forlovet med hendes barndomsveninde. Et venskab der bestemt ikke endte godt.
Til Felicitys redning kommer en fremmed pige og tilbyder at betale for hendes rejse, hvis hun kan lade som om, at hun er Felictys tjenestepige. Men da Felicitys opdager den fremmede piges sande motiver, sender det hende på en rejse over kontinenter.
Var den god?
Jeg havde virkelig høje forventinger til den her bog, fordi jeg absolut elskede The Gentleman´s Guide to Vice and Virtue, desværre skuffede den temmelig meget. Om det var, fordi jeg ikke lige var i humør til den her genre, eller om det bare var bogen generelt, der skuffede kan jeg ikke lige sige.
Man læser naturligvis ikke bogen på grund af Monty og Percy, for det er ikke deres historie, men hvis man er fan af den første bog, håber man nok at se et glimt af dem hist og her. Hvilket man også gør, meeeen. De bliver kastet ind lige i starten, og det føles, som om Lee bare har vidst, at læserne har ønsket at se dem, så her er de. Som om at det er en godbid, for at få os til at læse videre, fordi vi ikke er nok interesseret i Felicitys historie i sig selv. Samtidig synes jeg, at Monty og Percys scene i starten var kvalmende sukkersød. Point for at have et homoseksuelt forhold i 1700-tallet, men gider Monty godt lige tænke over at det er hans lillesøster, der står der? Og så ser vi dem ikke resten af bogen undtagen til sidst. Meeh.
Der var også bare noget ved karakterne i den her bog... jeg kunne bare ikke specielt godt lide nogen af dem. Og jeg hadede heller ikke specielt meget nogen specielt. Så der var bare ikke det bånd med karakterene, der kan driver mange historier fremad.
Som noget positivt vil jeg dog sige, at jeg elskede det feministiske aspekt af bogen, og specielt hvordan den tacklede det. Mange bøger fremstiller en stræk kvinde, som en der skal hade alt traditionelt feminint og være super stærk, men den her bog udfordrer de ideer og stereotyper og forklarer helt basalt hvad feminisme egentligt går ud på gennem dens plot.
Så den her bog var specielt ikke lige så elsket som den første i serien, men den var specielt heller ikke dårlig. Jeg gik bare ind i den med for store forventninger og vidste et eller andet sted godt, at jeg ville ende med at blive skuffet.