Titel: Written in my own Heart´s Blood
Serie: Outlander
Nr. i serien: 8/Unknown
Forfatter: Diana Gabaldon
Sidetal: 1296
Udgivelsesdato: 23. april 2015
Genrer: Historisk roman, sci-fi, romance, fantasy
Sprog: Engelsk (udkommer vist snarest på dansk)
Forlag: Orion
Stjerner: 5/5
Written in my own Heart´s Blood
Den britiske hær er ved at trække sig tilbage fra Philadelphia, med George Washington efter sig, og for første gang ser det ud som om, at rebellerne måske kan vinde krigen.
Jamie er lige vendt tilbage fra døden og forlanger at få at vide, hvorfor hans hustru har giftet sig med sin bedste ven, Lord John Grey, i hans fravær.
Lord John Greys søn er ikke mindre chokeret, da han finder ud af, at hans rigtige far faktisk er Jamie Fraser. Og Jamies nevø, Ian Murray, finder ud af, at hans nyfundne fætter har et godt øje til den kvinde, der lige har sagt ja til at gifte sig med ham.
Og imens Clarie er bange for, at hendes ægtemænd måske kunne finde på at myrde hinanden, så står hendes slægtningen i det 20. århundrede ikke overfor mindre problemer.
Hendes datter Brianna prøver at beskytte hendes søn fra en sindssyg kriminel med mord i hans tanker. Imens har hedes ægtemand, Roger, taget tilbage i tiden i søgen efter sin søn, som slet ikke var rejst tilbage i tiden. Til gengæld vil Roger finde noget i fortiden, han aldrig havde troet muligt . . .
- Løst oversat fra den engelske Goodreads beskrivelse + mine egne rettelser/ændringer
Var den god?
Det kommer som intet under, at jeg elskede den her bog, og nåede da også at sluge dens massive 1200 sider på blot en uge!
Diana Gabaldon besidder en sjælden kraft, der gør, at hun kan få ens yndlings karakterer til at lide så meget uden, at de lider så meget, at man begynder at hade hende for det (*host host* en hvis død i Divergent 3 gjorde dette ved mig!)
Samtidig laver hun de mest utrolige parsammensætninger, og jeg kan jo ikke lade være med at shippe dem allesammen! Bogen var også godt balanceret med dødsfald der rev mit hjerte over, og øjeblikke der fik mig til at klappe i hænderne af glæde. Gabaldon får virkelig 1200 sider til at føles som meget mindre, og jeg sluger side efter side. Jeg føler heller aldrig, jeg kan lægge en af hendes bøger ned, for jeg skal altid liiige se, hvad der sker i næste kapitel.
Til det vil jeg dog også komme med en lille kritik til bogen. Personligt, og det har jeg også oplevet i nogle af de tidligere Outlander bøger, så virker de øjeblikke, du har ventet en helt bog på meget forhastede, og de går nærmest så hurtigt, at du ikke kan følge med. Til gengæld kan kampscenerne, hvilke der er en del af, virke meget detaljerede og langtrukne når du alligevel ikke kan skelne det ene navn og holdning fra den anden.
Og den slutning der?!! Gabaldon du har bare at sætte en dato for udgivelsen af den næste bog snart, for jeg dør lidt herover!