top of page
BeABogorm

Fifty Shades - Fri, E. L. James


Titel: Fifty Shades - Fri

Serie: Fifty Shades

Nr. i serien: 3/3

Forfatter: E. L. James

Sidetal: 603

Udgivelsesdato: 11. oktober 2012

Genrer: Erotik, romantik, voksen

Sprog: Dansk

Original sprog: Engelsk

Forlag: Pretty Ink

Stjerner: 2/5

Fri

Ana og Christian er blevet gift.

Der er en stalker.

Der er drama.

De skændes.

Christian har penge og er kontrollerende, det kan Ana ikke lide.

De er stadig lykkelige.

Det er bogen.

Var den god?

Vi har vist fået gjort det godt og grundigt klart nu, at de her bøger er proppet med masser af fejl.

Usunde forhold, meget kønsstereotyp og så i det hele taget en dårlig skrivestil der ikke har været grundigt nok til korrekturlæseren, og redaktøren ikke har kigget ordentligt på sætningsopbygningen.

Hvis vi skal komme ind på en specifik ting i den her bog, rent skrivemæssigt, jeg ikke synes fungerede, så var det starten. Jeg kan sagtens se, hvad det er, at E. L. James prøver på. Vi har det her mix af Ana og Christian på deres bryllupsrejse og flashbacks til deres bryllup/bryllupsforberedelser. Jeg har læst mange bøger, hvor jeg synes, sådan nogle flashbacks virker meget naturlige for handlingen og giver god mening, men her synes jeg, at det virkede meget stift og unaturligt, som om forfattere bare skulle have lidt bryllup ind i bogen, men ikke ville dedikere det første kapitel helt til det.

Er det forkert at kunne lide de her bøger? Nej. Man har hver sin smag i litteratur, og siden at det her er erotik, er genrens formål bare at tænde læseren, og et af kravende er ikke decideret at være et stort litterært vidunder. Klarer serien sin genres formål? Det er jeg nok ikke den rigtige til at bedømme, da jeg ikke læser erotik til dagligdag. Men siden at serien er så populær, må den jo gøre det. Og det er måske heller ikke helt fair at holde erotik op til nutidens moraler og værdier, da serien måske mere kan ses som en sexdrøm end et ideal. Men stadig. Det her er en serie, der har millioner af læsere. Og steder i bogen går BDSM´en over og bliver vold. Noget Ana accepterer som normalt, og du som læser også kommer til at acceptere. Det er det, der er forkert ved Fifty Shades, det er ikke sexdelen, men den psykiske manipulation man lærer at acceptere, fordi manden er rig og lækker.

Mange andre har kritiseret Fifty Shades før mig. Jeg er sikker på, at alt allerede er sagt, og du kan finde nogle mere dybdegående anmeldelser derude på det store internet.

Jeg går over til litteratur jeg har lyst til at læse nu!

Bye,

3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page