top of page
Forfatters billedeSofie Amalie

Obsidio, Amie Kaufmann & Jay Kristoff


Titel: Obsidio

Serie: The Illuminae Files (Illuminae Filerne)

Nummer i serien: 3/3

Forfattere: Amie Kaufmann & Jay Kristoff

Udgivelsesdato: 13. Marts 2018

Genrer: YA, Sci-fy, dystopi

Sprog: Engelsk

Forlag: Penguin Books

Stjerner: 4/5

Obsidio

** Jeg kan på ingen måde finde ud af at beskrive den her bog så jeg vælger at nøjes med at oversætte beskrivelsen fra Goodreads**

Kady, Ezra, Hanna, og Nik flygtede knebent med deres liv fra angrebet på Heimdall stationen, og nu finder de sig selv proppet sammen med 2000 flygtninge på container skibet, Mao.

Heimdall er ødelagt, og deres ressourcer er i bund, den eneste mulighed er at tage tilbage til Kerenza - men hvem ved hvad de vil finde syv måneder efter invasionen?

På samme tid har Kadys Kusine Asha overlevet det første BeiTech angreb og har tilsluttet sig Kerenzas hemmelige oprørsgruppe. Når Rhys - en gammel flamme fra Ashas fortid - dukker op på Kerenza, finder de to sig på forskellige sider af konflikten.

Tiden er ved at løbe ud, et sidste slag vil blive ført på land og i rummet, helte vil falde, og hjerter vil blive knust.

Var den god?

Lydbøgerne til the Illuminae Files skuffer altså bare aldrig! Jeg må indrømme, at jeg faldt i søvn en del gange, da jeg lyttede til de heftige 13 timers lydbog, men dette havde dog intet at gøre med indholdet, af det jeg hørte, og alt at gøre med at jeg lå ned med lukkede øjne med solen bagende på mig.

Dette gjorde også, at jeg tit var lidt fortabt i handlingen, men ærligt tror jeg, at jeg ville have været det, om jeg så havde hørt det hele i vågen tilstand eller ej. Jeg har trods alt været forvirret i 2 bøger nu, og det skulle selvfølgelig ikke ændre sig i den tredje bog.

Jeg kan ikke lave den her boganmeldelse uden at nævne alle de plot twists til sidst. Like whaaaaaaaaat was happening! Var det meningen, at jeg skulle have været forvirret i tre bøger, for nu giver alt mening! Slutningen af bog 1 efterlod mig også bare sådan lidt whaaaat, men nu forstår jeg det?! Er det fordi jeg har fattet hvad der skete for sent, eller var det bare et fantastisk plot twist? Honestly, I don´t know, men jeg elskede det!

Det er svært at finde ord til at beskrive den her serie, så det eneste jeg ellers har at sige er, at jeg virkelig synes du burde give bøgerne en chance, hvis du ikke allerede er i gang, for det bliver en læseoplevelse man aldrig glemmer!

8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page