Titel: The Red Scrolls of Magic
Serie: The Eldest Curse
Nr. i serien: 1/3
Forfattere: Cassandra Clare & Wesley Chu
Sidetal: 350
Udgivelsesdato: 9. april 2019
Genrer: Urban Fantasy, YA
Sprog: Engelsk
Forlag: Simon & Schuster
Stjerner: 5/5
The Red Scrolls of Magic
Magnus og Alec tager på en velfortjent ferie efter sejren over Valentine.
Men lige som deres ferie er kommet i gang spredes der rygter om en dæmontilbedende kult Magnus eftersigende skulle have startet. Hvilket han måske også kom til for et par 100 år siden . . . som en joke . . en virkelig dårlig en. Men nu har kulten fået en ny leder der ikke mener det som en joke og feer bliver dræbt. For at det ikke skal lykkes kulten at tilkalde stordæmonen de tilbeder må Magnus og Alec suse rundt i Europa for at få stoppet det inden det er for sent. Men hvem sagde at man ikke kunne afholde sin ferie samtidig?
Var den god?
Jeg elsker Malec. Jeg elsker Cassandra Clares skrivestil, og jeg elsker at være tilbage i shadowhunter universet!
Man kan godt mærke, at bogen er starten på en triologi, da tempoet er lidt langsommere, og risikokerne ikke er så store som for eksempel i Queen of Air and Darkness, hvor alt var på spil. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi er gået tilbage i tiden, i den kronologiske rækkefølge, så du ved, at der ikke kan ske noget alvorligt med karakterne, men tingene føles bare ikke så seriøse.
Det betyder dog ikke, at jeg ikke knuselskede den her bog, for det gjorde jeg! Jeg er så glad for, at malec har fået en triologi, der fokuserer på deres forhold alene. Og den romancen! Og alle de almost der blev afbrudt hver gang (du vil forstå den her frustration, når du har læst bogen) af en ubuden gæst - arghrgheh!!
Sproget er som altid humoristisk og beskrivende, samtidig med, at Magnus Bane meget simpelt er en fantastisk karakter.
Hvad venter du på? Læs dog bogen!