top of page

Min Historie, Michelle Obama


Titel: Min Historie

Forfatter: Michelle Obama

Sidetal: 464

Udgivelsesår: 2018

Genrer: Autobiografi, biografi, politik

Sprog: Dansk

Originalsprog: Engelsk

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Stjerner: 3/5

Min Historie

I "Min Historie" fortæller Michelle Obama, USA´s tidligere førstedame, om hvordan hendes opvækst har formet hende, og hvordan hun håber at forme verden.

Var den god?

Min søster og mor havde begge læst bogen inden mig, og synes begge at den var lidt meeh og langtrukken. Jeg kan godt se, hvad de mener, med at starten kan være lidt tung, for jeg var heller ikke synderlig interesseret i at følge Michelle Obama fra hendes første minder til hendes præsidentperiode. Jeg ville bare gerne direkte til hendes tid i Det Hvide Hus, men du kan ikke bare springe alle forhindringerne over for at komme til det sjove. Desværre. Starten af bogen giver også en virkelig god forståelse af, hvordan hun er blevet til den, hun er i dag. Bogen bliver også ret hurtigt meget bedre og spændende, som Michelle Obama bliver ældre. I hvert fald efter min mening.

Min mor synes også, at de sproglige virkemidler var kastet lidt ind i bogen, for at få den til at virke lidt mere levende. Der giver jeg hende til dels ret. Nogle steder var metaforerne lidt påtvunget, men andre steder synes jeg de fungerede super godt. Jeg kunne også rigtigt godt lide, hvordan hun startede et kapitel med en lille historie, og der så kom et kæmpe sidespring, men så endte med at slutte af med den samme historie igen. Det gav en dejlig helhed og afslutning på hvert kapitel.

Alt i alt synes jeg, det var en god bog, og jeg har om muligt fået endnu mere respekt for Michelle Obama!

11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page