Titel: Dead Poets Society
Forfatter: N.H. Kleinbaum
Sidetal: 166
Udgivelsesdato: 8. september 1998
Genrer: Klassiker, YA
Sprog: Engelsk
Forlag: Starfire
Adapteret af: Dead Poets Society (film)
Stjerner: 4/5
Dead Poets Society
Todd Anderson og hans venner er lige startet på Welton Academy. En præstigefuldt skole der forventer, at deres elever når toppen på arbejdsmarkedet.
Drengene bliver derfor meget overraskede da deres liv ændrer sig brat ved at deres nye engelsklære, Mr. Keating, siger til dem at de skal gå efter deres drømme i stedet for skolebøgerne.
Men det kan få store konsekvenser at gå efter mottoet "Carpe Diem" i drengenes verden.
Var den god?
Jeg skulle læse den her bog i engelsk i skolen, så det er ikke en bog, jeg frivilligt har taget op fra de støvede bogreoler, men det betyder ikke, at man ikke kunne nyde den.
Bogen er kort og let-spiselig, sproget er poetisk og medrivende, og karakterne er elskværdige. Det er dog lige rigeligt med name-drop i starten, og jeg anbefaler på det kraftigste at lave en liste med navne, over hvem der er hvem. Bogen er meget atypisk, blevet skrevet efter at filmen blev udgivet. Jeg har ikke set filmen endnu, men så vidt jeg kan læse mig frem til, er det vist kun enkelte scener, der er ændrede i adaptionen. Bogen formidler et smukt budskab, og jeg føler, at det her er en af de bøger, man let kan vende tilbage til med et kærligt minde.
Hvis du leder efter en klassiker kan "Dead Poets Society" varmt anbefales herfra.