Titel: Call Me By Your Name
Forfatter: André Aciman
Sideantal: 248
Udgivelsesdato: 23. januar 2007
Genrer: LGBT, romantik
Sprog: Engelsk (kan fås på dansk)
Forlag: Atlantic Books
Stjerner: 4/5
Call Me By Your Name
Tiden: 1980´erne.
Stedet: Italiensk villa.
Hvem: 17.årige Elio og dette års husgæst Oliver.
En stille sommer i Italien blomster en intenst romance op mellem 17-årige Elio og 24-årige Oliver.
Først prøver de to mænd at ignorerer deres følelser for den anden, men langsomt vinder den altopslugende forelskelse, og Elio og Oliver finder over 6 uger noget, de aldrig troede de skulle finde, og begge er bange for at miste: intimitet.
Var den god?
Bogen er fortalt på en helt særlig måde. Der er for det første ingen kapitler, men kun 4 inddelinger i bogen. Samtidig er historien fortalt i ét langt flashback - du ved ikke hvor gammel Elio er, når han fortæller det her flashback, og hvor mange år der er gået siden sommeren fandt sted, før til sidst i bogen. Flashbacket gør at du fra starten ved, næsten med 100% sikkerhed at det her ikke er en kærlighedshistorie, der ender lykkeligt, men derimod en historie om kærlighed og at finde accept i sig selv.
Da jeg læste bogen havde jeg det som om, at jeg kom ind i en magisk tidskapsel, der virkelig tog mig tilbage til 1950´erne i Italien, og bogen var en sand pageturner for mig. Sproget er meget poetisk og kan til tider være ret forvirrende, da du ikke altid ved, om Elio oplever noget, eller han får en historie fortalt, eller om samtalen faktisk sker i "virkeligheden", eller kun er i hans tanker. Dette var både en charme ved bogen og en svaghed.
Elio og Olivers romance er meget in your face, og der bliver ikke lagt en finger imellem at beskrive seksuelle ting. Nogle gange blev det lidt for meget for mig, og jeg blev nødt til at lige tage et par sekunder for at komme mig, men samtidig kan jeg også se hvor vigtig og rart, det må være for LGBTQ+ mennesker endelig at få noget romance i en bog, der ikke bare er fade to black ,så snart det begynder at blive heftigt.
Sesksualitet og identitet er en helt anden ting, den her bog tager op uden faktisk at nævne ordet "homoseksuel" nogle steder.
Og er Elio og Oliver egentlig homoseksuelle - eller biseksuelle? Eller er de bare mennesker? Og er Elio også i tvivl, om han føler sig om en mand? Selv var det det her citat i bogen, der fik mig til at spekulere over alt det her:
"(...) no one my age had ever wanted to be both man and woman - with men and women." (Call Me By Your Name, s. 24)
Jeg ved det ikke - det er din sag at finde ud, af hvad du tror.
Alt i alt en virkelig god bog der er svær at glemme igen. Jeg var meget tæt på at give bogen 5 stjerner, men slutningen trak mig ned på 4. Slutningen skuffede mig samtidig med, at det var en perfekt bittersød slutning på bogen. Jeg er nok bare lidt for vant til mine sukkersøde romancer og slutninger.