Titel: Fake
Forfatter: E. Lockhart
Sideantal: 257
Udgivelsesdato: 7. november 2018 (eng: 5. september 2017)
Genrer: YA, mysteri, thriller
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Forlag: Høst & Søn
Stjerner: 2/5
Fake
Jule er mange forskellige ting. Hemmelig agent, atlet og social kamæleon.
Imogen er rigmandsdatter, forældreløs og falskspiller.
Et intenst venskab. Folk der forsvinder. Et mord eller to. Forhold, der går i vasken.
- Fra bogens bagsidetekst.
Var den god?
Fake er af samme forfatter som Vi Var Løgnere, men jeg vil allerede sige at du ikke skal sætte dine forventninger op for en historie i samme liga.
Formatet og måden historien var fortalt på var meget spændende, og jeg er ikke selv stødt på en bog før, der er fortalt bagfra. På samme tid som jeg elskede sproget, hadede jeg det også lidt. Nogle gange fungerede det for historien, og gav den spænding, andre gang ødelagde den min læseoplevelse. Derudover var der også enkelte stavefejl/tastefejl i bogen, hvilket bare irriterer mig...
Jeg synes ret hurtigt, man fandt ud af, hvor historien førte hen, og hvem der havde gjort hvad, hvilket er ret ærgerligt, da det jo netop ikke er ideen med mysterier.
Vores to hovedpersoner Jule og Imogen er også ret utraditionelle. Jeg tror ikke nødvendigvis, det er meningen, at man skal kunne lide dem, men Jules feministiske tanker synes jeg nogle gange går lidt over gevind. Jeg er helt med på ideen om den seje, stærke, kvindelige heltinde, men til tider går hendes tanker helt over og bliver til mandehad. Det er ikke noget, jeg kan gå ind for og sige er en sej og stærk tankegang.
Alt i alt var bogen desværre lidt af et flop for mig, og jeg havde forventet et større mysterium.