Bogen er blevet tilsendt af forlaget og forfatteren - meningerne er mine egne :)
Titel: Racing Akademiet
Serie: Racing Akademiet
Nummer i serien: 1
Forfatter: Majken Camilla Ancher
Sideantal: 419
Udgivelsesdato: 16. august 2018
Genrer: Dystopi, Science Fiction, Sport
Sprog: Dansk
Forlag: Mellemgaard
Stjerner: 1/5
Racing Akademiet
Hayden lever et ganske normalt liv. Han elsker at svømme og drømmer om at blive optaget på et eliteprogram. I stedet får han muligheden for, at komme hen til en skole der specialiserer sig i en ny sport kaldet Water Racing. Til at starte med er alt fantastisk for Hayden, men start mistænker han, at der foregår noget skummelt på skolen . . .
Var den god?
Desværre bliver det ikke en særlig rosende anmeldelse, men jeg vil nævne de problemer, jeg havde med bogen, og hvad jeg synes der fungerede. Der vil være en spoilerafdeling, hvor jeg vil gå lidt mere i dybden med bogen.
Selve ideen bag historien synes jeg er meget original og god, men jeg synes ikke at den bliver udført særligt vellykket.
Sætningerne er lange og kringlede, og Ancher gentager sig selv meget. Der er også en hel del stavefejl, hvor enten sammensatte ord er blevet adskilt, eller ord der ikke skulle stå sammen er blevet sat sammen, ellers er der også bare de helt klassiske fejl. Her ville jeg forslå flere punktummer i stedet for kommaer.
Jeg synes heller ikke, at flowet i sætningerne var særligt godt. For at beskrive det vil jeg næsten sige, at det var den måde jeg skrev på i 6. klasse - hvor man bare får sine pointer ned på papiret, men ikke tænker på læseoplevelsen.
Den almene skriveregel "show don´t tell" bliver også brudt igen og igen. Vi får hele tiden af vide, hvad karakterne føler, men vi får ikke lov til at forestille os deres toneleje eller ansigtsudtryk.
Ordforrådet er også meget lille, og igen bliver det samme gentaget igen og igen. Flere gange blev jeg også frustreret over, at Ancher ikke havde taget et valg med sine sætninger. Der stod mange gange: "eller hvad man skal kalde det" eller noget lignende efter en beskrivelse. Hayden/Ancher burde vide, hvad de beskriver og ikke tvivle på sig selv.
Alle karakterne var også meget flade, og de havde ikke særligt meget personlighed. Samtalerne i bogen virkede alle også meget opstillede og urelastiske. Overall var der også bare nogle forklaringsproblemer med bogen: Hvorfor ligger Haydens skole i udlandet, men alle taler alligevel dansk? Hvorfor undre Haydens forældre sig ikke over den her fremmede skole, der vil hente deres søn med et privatfly to dage efter, at de har fået tilbuddet?
Historiens forløb i bogen var også meget ensartigt - Ancher startede tit kapitlet, med Hayden der vågnede og sluttede det med, at han faldt i søvn. Det her er en fin start og slut, når man skriver historien, hvis det hjælper dig med at komme i gang, men det burde fjernes de fleste steder, da det er unødigt.
Når vi nu er inde på emnet om kapitler, var mange af kapiteloverskrifterne også lange, så lange at de faktisk var en sætning i sig selv. Her vil jeg anbefale at holde en kapiteloverskrift til de tre ord cirka, den skal gerne være mystisk og give dig lyst til at læse videre!
De punkter jeg har listet herover gjorde desværre, at min læseoplevelse blev meget negativ, og der var simpelthen for mange sproglige fejl til, at jeg kunne følge med i historien og nyde den.
Alle de mangler/fejl i bogens ser jeg dog ikke som manglende skriveevner hos forfatteren, men derimod manglende redigering. Der burde havde været en korrekturlæser ind over, og de fleste bøger bliver da også gennemskrevet de tre gange eller deromkring.
SPOILERS
Hvis vi skal gå lidt mere i dybden med bogen, vil jeg gerne kommentere på Haydens to forhold med henholdsvis Paja og Anaya.
Selve det med at Hayden har to forhold i løbet af én bog, har jeg ikke noget imod - det elsker jeg faktisk, da det er meget realistisk, drengen er jo kun seksten år!
Derimod kan jeg ikke lide, at Hayden ikke viser nogen interesse overhovedet for pigerne, før de enten kysser ham, og eller han ved, at de kommer til at være i et forhold. Så er han til gengæld smaskforelsket. Og det er insta-love gjort værst.
En ulempe ved flade karakter, andet end at de ikke er så spændende at læse om, er at du heller ikke føler med dem. En ting er, at vi knap og knap har mødt Haydens familie, før de dør, men jeg følte ingenting, da han fik nyhederne, for jeg kendte dem ikke. Og jeg føler egentligt heller ikke, at Hayden bliver helt ked af det, for hey han skal da bo hos Gideon, og det bliver da bare vildt cool!
Overall bryder jeg mig heller ikke så meget om Hayden som en karakter. Jeg synes, han er meget ligeglad med hans venner, som da han for eksempel virkelig ønsker, at Mikkel skal med ham i krig. Jeg kan godt forstå det selviske ønske med at have ens ven ved ens side, men burde ens galante side ikke ønske mere, at ens ven var i sikkerhed?
Samtidig er han også en meget stereotyp karakter, der beskriver sig selv som klodset, men alt han prøver for første gang, er han øjeblikkeligt verdensmester i. Han ankommer til Racing Akademiet senere end alle de andre elever, men bliver næsten med det samme rykket op på et bedre hold, fordi han er for god til en sport, han lige har lært. Han bliver med det samme udnævnt som leder for sit team når de skal i krig, han skal være læreren, der lærer de nye "soldater" om krig - han bliver sat op på en piedistal til enhver lejlighed.
Og hvis vi med det samme skal tale om "soldaterne", så synes jeg, at Ancher burde have gjort karakterne lidt ældre. Jeg ved godt at Hayden er blandt de yngste på skolen, og de andre er godt på vej mod de 20, men jeg kan ikke lade være med at forestille mig nogle skumle mænd, der er i gang med at træne en hær af hjernevaskede børnesoldater op. Jeg synes også at selve etikken i, at sende en flok talentfulde unge hen til en skole for at blive trænet ubevidst til krig er meget forkert - og deres reaktioner når de finder ud af det? Tja... det har de det da fint med. Hvornår kan vi tage afsted? Urealistisk.
Selve slutningen synes jeg også kunne være blevet udført bedre. Den vi fik efterlod ikke meget spænding, i stedet synes jeg, man burde have cuttet, da Hayden bliver sendt til den næste skole, hvor han bliver mere intensivt trænet til krig. Det ville have givet mening at cutte den der, da vi får afsluttet et handlingsforløb, og efterlader os med spændingen om det uvisse.
Alt i alt tror jeg, det kunne blive til en meget vellykket bog, hvis den blev ordentligt redigeret og gentrykt.