Titel: Grindelwalds Forbrydelser - Filmmanuskriptet
Original titel: The Crimes of Grindelwald - The Origial Screenplay
Serie: Fantastic Beasts: The Original Screenplay
Nummer i serien: 2/5
Forfatter: J. K. Rowling
Sideantal: 271
Udgivelsesdato: 28. november 2018 (Eng: 16. november 2018)
Genrer: Fantasy, fiktion
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Forlag: Gyldendal
Stjerner: 3/5
The Crimes of Grindelwald - The Screenplay
Grindelwalds forbrydelser er det andet filmmanuskript i en serie på fem skrevet af J.K. Rowling. Historien foregår i 1927, nogle få måneder efter begivenhederne i den første film, og tager os med fra New York til både London og Paris og endda helt tilbage til Hogwarts. I denne nye eventyrlige historie fra J.K. Rowlings Magiske Verden knyttes der flere tråde til det kendte Harry Potter-univers.
- fra bagsideteksten af bogen
Var den god?
Jeg havde forventet, at der var flere ekstra scener, der var med i screenplayet, som ikke var blevet taget med i filmen, men det var basically bare at læse filmen. Der var nogle enkelte scener, der var nogle få replikker længere, men ikke det store.
En af de ting screenplayet gør jeg ikke helt forstår er, at den "afslører" / drøfter noget, man først får af vide helt til sidst i filmen - i starten af manuskriptet. Det ødelægger jo overraskelseselementet senere, så det forstår jeg godt, at de valgte at ændre i filmen.
Jeg synes nu stadigvæk, at det var meget sjovt at se filmen køre inde i sit hoved, imens man læste, som jeg også kunne med det første screenplay.
Man finder også ud af nogle flere detaljer, man måske ikke lagde mærke til, da man så filmen.
En af de ting filmen er blevet kritiseret en del for er at selve udseendet af magien, og for eksempel troldmændenes tøj er meget anderledes end fra Harry Potter filmene. Selve det med udseendet af magien kan jeg ikke forsvare. Der står ikke i screenplayet hvordan det ser ud, så det er nogle kunstneriske friheder, de har taget sig, men selve tøjet - hvori de er blevet kritiseret for at klæde sig for meget som en "muggle". I Harry Potter filmene og bøgerne er vi i et lukket magisk samfund hvor de ikke går rundt blandt muggles, derfor kan de klæde sig, som de vil. Men i Fantastiske Skabninger går de rundt blandt muggles og er i storbyer hele tiden - derfor giver det jo også mening, at de går klædt som dem.
Jeg anbefaler bogen hvis du er en stor HP / FS fan, men ellers er den ikke særlig speciel eller spændende.
- Den skal dog også have at den har verdens smukkeste cover! Så hvis du vil judge a book by it´s cover er den her bog måske også til dig??