Titel: Girls Of Paper And Fire
Serie: Girls Of Paper And Fire
Nummer i serien: #1
Udgivelsesdato: 6. november 2018
Sprog: Engelsk
Sideantal: 379
Forfatter: Natasha Ngan
Forlag: Hodder & Stoughton
Genrer: Fantasy, YA, LGBT
Stjerner: 3/5
Girls Of Paper And Fire
*Bogen indeholder scener med vold og seksuelle overgreb*
Hvert år bliver der valgt otte smukke piger, der skal være kongens konkubiner. Men i år er der en niende.
Det er den største ære at blive valgt, men med titlen kommer også ens pligter.
Lei er født med gyldne øjne. Et særtegn der ellers hører til dæmonracerne og ikke menneskeracen, som er lavst rangeret i samfundet.
For ti år siden kom kongens vagter og tog Leis mor fra hende, og Leis familie ved stadig ikke, hvad der er sket med hende.
Dette år kom de efter Lei.
I paladset bliver de ni papirpiger oplært til at kunne tilfredsstille kongens behov, noget Lei absolut ikke har lyst til at lære.
Samtidig med at Lei pønser på planer, om hvordan hun kan flygte fra paladset og finde ud af hvad der skete med hendes mor, bliver hun til sin store overraskelse forelsket . . . og det kan kun ende dårligt.
Var den god?
Jeg fik GIRLS i min anden Fairyloot boks, og igen er det helt klart ikke en bog, jeg selv ville have valgt at læse, men jeg kunne meget godt lide den.
I den sidste Fairyloot bog fik jeg et indblik på muslimsk kultur, og denne gang fik jeg et indblik i asiatisk kultur - hvilket jeg synes er meget spændende, da begge kulturer er noget jeg aldrig rigtigt før har læst om, (selvfølgelig er begge kulturer portrætteret med et twist af magi).
Fairyloot holdt også til denne bog en ugelang read-a-long, som helt klart også gjorde, at det var en særlig oplevelse at læse bogen - da man hver dag kunne dele sine forventninger og forudsigelser om bogen, som du læste den i fællesskab.
Bogen havde en mærkelig blanding af forudsigelighed. Jeg kunne godt fornemme, hvad der ville ske, men så vidste jeg da alligevel ikke helt - men jeg blev aldrig rigtigt overrasket, når jeg egentligt burde være blevet det.
Jeg shippede ikke vores Lei og hendes partner særligt meget. Deres forhold udvikler sig meget naturligt og virkelighedstro, derfor er der ikke særligt meget action, og man fik ikke særligt mange par-scener - så jeg ved ikke om det var det der gjorde det.
Selvom bogen sluttede på noget af et plot twist, (jeg dog alligevel havde forudset), tror jeg ikke, at jeg vil læse videre, når de andre bøger i serien bliver udgivet.