top of page
BeABogorm

adultolescence, Gabbie Hanna


Titel: adultolescence

Sprog: Engelsk

Sideantal: 248

Forfatter: Gabbie Hanna

Forlag: Simon & Schuster

Genrer: Poesi

Stjerner: 3/5

adultolescence

Fra sarkastiske digte om selvhad til hvordan det er at føle sig som et barn og voksen på samme tid til at gøre grin med YouTube kulturen - så dækker autolescence det hele med illustrerede digte af Gabbie Hanna selv.

Var den god?

Fra bogens bagsidetekst lægger den mest vægt på emnerne om at føle sig som barn og voksen på samme tid. Titlen indikerer det selvsamme.

Dog synes jeg, at de fleste digte handlede om at gøre lidt grin med sig selv og angst.

Hvilket giver meget god mening - for hvis du følger Gabbie Hanna på YouTube, ved du, at der kommer mange af sådanne bemærkninger. Jeg havde heller ikke noget imod, at så mange digte handlede om de emner, men jeg synes bare, at det er lidt falsk marketing fra forlagets side, da jeg synes, at det var de færreste digte, der handlede om at føle sig som et barn og voksen på samme tid.

Jeg vidste ikke, at Gabbie kunne tegne, og hvis hun vitterligt har lavet alle illustrationerne selv, er hun virkelig god! De passede godt til digtene og var smukke. Jeg synes specielt også, at det var sjovt, at hun har "lånt" nogle andre kendte ansigter og tegnet dem som Liza Koshy og David Dobrik for eksempel.

Digtene er lette at forstå og til tider humoristiske, hvor du kommer til at udstøde et meget ucharmerende, overrasket grin (hvis du er ligesom mig).

Digtene er meget ligesom alt det andet "Insta-poetry" der findes derude, men jeg nød nu bogen alligevel og kan godt anbefale den til dig, der bare har brug for en let omgang inspirende og Instagram-venlig poesi.

5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page