Titel: Spirit Bound
Serienavn: Vampire Academy
Nummer i serien: #5
Sprog: Engelsk
Sideantal: 489
Forfatter: Richelle Mead
Forlag: Razorbill (Penguin)
Genrer: Fantasy, fiktion, YA
Stjerner: 3/5
Spirit Bound
Rose er tilbage på Akademiet efter en farlig og nervepirrende tur til Sibiria for at finde Dimitri og slå ham ihjel, hvilket mislykkedes sidste gang de sås.
Rose skal til at dimittere og ud i det virkelige vogter liv. Hvilket ikke er helt så let, som hun havde troet. Samtidig sender hendes eks-kæreste hende kærlighedsbreve, om hvor meget han glæder sig til at dræbe hende, hvilket godt kan være lidt af en mood-killer, når hun prøver at komme sammen med hendes nye kæreste.
Var den god?
Jeg havde lidt det problem, jeg også har haft med de andre bøger: jeg kunne godt lide plottet, jeg kunne faktisk rigtigt godt lide plottet, men jeg bryder mig ikke om skrivestilen. Den er for barnlig og ensformig, og du føler, at du har læst det hele før.
Samtidig skal du igen fortælles, om alt der er sket i det forrige bøger, hvilket man bare bliver træt af at læse om igen og igen og igen.
Den er også ret forudsigelig og urealistisk. Og du tænker måske nu: "Det er fantasy, duuh, selvfølgelig er den urealistisk", men hvis vi ser bort fra alle de fantastiske evner og kræfter, folk har, så er det bare stadig grænser, for hvad en atten-årig er i stand til. Rose bliver tit beskrevet som det her overmenneske, der bare kan kæmpe og dræbe strigoi efter strigoi, men andre gange kan en yngre pige, med meget mindre og kvalificeret træning end hende, næsten få hende ned med nakken, fordi hun ikke var forberedt. Og der hænger de ting, man har fået fortalt om Rose, og det der sker bare ikke helt sammen.
Jeg føler lidt, at det er de samme "fejl", jeg udpeger ved alle bøgerne i den her serie, men. det er fordi de er det samme fejl der går igen og igen i bøgerne.
Og hvis du ser bort fra al den kritik, jeg lige har givet bogen, så synes jeg stadig, at det var en virkelig god bog. Og den lægger helt klart igen op til fan-fiction.
Karakterne er begyndt at gro på mig og som sagt tidligere, synes jeg, plottet er ret sjovt og atypsik, i mens det er super kliché, men bogen forstår ligesom at have "best of both worlds", hvis man skal quote Hannah Montana.