Titel: Fordelene Ved Hemmelige Forelskelser (The Upside of Unrequited)
Sprog: Dansk (Originalsprog engelsk)
Sideantal: 359
Forfatter: Becky Albertalli
Genrer: YA
Forlag: Carlsen Plus
Stjerner: 5/5
Fordelene Ved hemmelige Forelskelser
Molly har haft seksogtyve crush og kysset med . . . nul.
Hvilket er Cassies, Mollys tvillingesøsters, yndlings kendsgerning.
Men så møder Molly Will, mega seje, lækre Will, som hurtigt kunne blive crush nummer 28, og som måske kan blive Mollys første kys.
Samtidig er der kiksede Reid fra Mollys nye arbejde, men ham kunne hun jo aldrig falde for, vel?
For for tykke piger som Molly er det ikke så let at finde kærligheden.
Var den god?
Yes! Becky Albertalli har gjort det en tredje gang i træk og skrevet en helt utrolig, fantastisk og stærk bog for unge!
Allerede ved første sætning har Becky fanget dig - for hvem kan lade være med at læse videre, når dette er bogens første sætning: "Jeg sidder på toilettet på 21.30-kluben og overvejer, hvordan havfruer tisser.", Becky Albertalli, Fordelene ved hemmelige forelskelser, side 7.
Bogen er fyldt med lækker humor og en godt lag tyk sarkasme, leveret lige til dig fra vores hovedperson Molly. Kapitlerne er korte og lige til at sluge, og egner sig derfor specielt godt til at være et hurtigt summer-read.
Der er et typisk trekantsdrama i bogen, men det har alligevel et twist, og jeg lover dig for, at når du er færdig med bogen, har du bare lyst til at sidde og kramme den. (Hvilket jeg gjorde)
Desuden får bogen også nogle vigtige pointer frem med blandt andet seksualitet, tykke piger og stereotyper, i mens bogen ikke bliver for tung at få ned.
Jeg troede egentligt, at bogen ville tage sted efter Leah på Offbeatet, men så vidt jeg kunne se, foregår bogen et sted imellem Simon og Leah, så derfor kan du roligt læse Fordelene ved hemmelige forelskelser uden at læse Leah først.
Jeg prøvede lidt at finde en sammenhæng med den vej pilene, hvert kapitel starter med, vender, men jeg kunne ikke lige se sammenhængen, hvis den er der.
Jeg var ellers lige blevet rigtig excited, da jeg troede, at hvis pilene vendte op ad, at det så gik Molly godt, og hvis de vendte ned ad, gik det hende dårligt. Desværre ikke.
Så må jeg også sige, at jeg ikke rigtigt kan se fordelene ved hemmelige forelskeler, selvom jeg har læst bogen færdig. Til gengæld kan jeg godt se hvordan hemmelige forelskelser, ikke er en fordel. Derfor synes jeg ikke, at titlen er ideel for bogen, men så går vi også ned og ser på de små detaljer. Og det er bestemt ikke noget, der gør bogen mindre god.