Titel: Nedtælling (Contagion)
Serienavn: Mørkt stof (Dark matter)
Sprog: Dansk (Originalsprog engelsk)
Sideantal: 442
Forfatter: Teri Terry
Genrer: YA, Science-fiction, dystopia
Forlag: Gyldendal
Stjerner: 3/5
Nedtælling
Kais lillesøster Callie har været forsvundet i snart et år, og håbet om at finde hende bliver svagere og svagere, men så møder Kai Shay, der så Callie, den dag hun forsvandt, og håbet blusser pludselig op igen.
Under søgen efter Callie udbryder en rædselsfuld epidemi, der dræber størstedelen af befolkningen, men Kai og Shay bliver nødt til at kaste sig ud i farerne, hvis de vil finde ud af, hvad der skete med Callie.
Var den god?
Jeg var lige blevet færdig med en af mine Outlander bøger, og havde egentligt ikke specielt meget lyst til at begynde på denne her bog. Jeg forventede ikke det store af den, men ville gerne have den tjekket af på min to-read liste, og den endte faktisk med at overraske mig meget positivt!
Nej, det var ikke den store blæs-mig-omkuld læseoplevelse, men den var meget hurtig og middelmådig god.
Selve starten forvirrede mig ret meget, fordi du ikke ved noget som helst endnu, men det er med vilje, og du skal bare læse videre, for så forstår du til sidst. Og noget forstår du måske kun helt til sidst.
Jeg blev også lidt forvirret over *spoiler alert* , at Callie tilsyneladende er et spøgelse. Det var slet ikke den historie, jeg havde forberedt mig på at læse, og det var lige et fantasyelement, hvor jeg var sådan lidt: "Hvor kom du fra??". Men du vænner dig til det, og det fungerer meget godt i historien.
Jeg kunne ret godt lide, at kapitlerne var så korte. Jeg synes selv, jeg læser bøger hurtigere, når de har korte kapitler, for så er det bare så meget nemmere lige at sige: "bare et kapitel mere!".
Noget jeg så til gengæld synes, at de korte kapitler gjorde, var, at jeg ikke kom så meget ind i hovedpersonerne, jeg følte ikke med dem, og de virkede meget flade. Hvor hvis kapitlerne havde været længere tror jeg, at det er lettere at komme til at holde med dem og elske dem.
Jeg kunne godt lide, at du skiftede med at høre fra Callies og Shays synsvinkel, men jeg gad nu godt at have hørt fra kais også. Da vi ligesom har tre hovedpersoner, men du kun hører fra de to´s føles det bare lidt mærkeligt, at du ikke hører fra Kai.
Noget jeg dog ikke så godt kunne lide, var den her instant-love trope. DET. ER. IKKE. REALISTISK!
Kai og Shay har kendt hinanden i fem minutter, og så er de allerede hinandens soulmates. Stop. Bare stop. Kan vi lige få en samtale mellem dem, der ikke handler om Callie, før de forelsker sig?
Men jeg tror faktisk at det er det eneste i bogen, jeg kan banke mit hoved ned i bordet for -. Og det er jo meget positivt.
Dog vil jeg sige, at jeg ikke føler en større trang til at læse videre i serien, medmindre jeg får muligheden for at læse den gratis, som da jeg vandt den her bog i en konkurrence.