Titel: The Potion Diaries
Serienavn: The Potion Diaries
Sprog: Engelsk
Sideantal: 400
Forfatter: Amy Alward
Genrer: Fantasy, fiktion, YA
Stjerner: 3/5
The Potion Diaries
Sam Kemi er helt normal. Hun er den del af befolkningen, der ikke er blevet skænket med magiske kræfter, som hendes mor og søster er. I stedet er hun god til at lave eliksirer med sin bedstefar i deres laboratorium.
Kemi familien var engang landets mest kendte for deres evner, men moderne tider er kommet og nye måder at fremstille eliksirer kunstigt, hurtigere, og billigere er kommet. Så alt Kemierne har tilbage er en forfalden butik og en evne, der ikke længere er behov for. . .
Indtil prinsesse Evelyn ved et uheld kommer til at forgifte sig selv med en kærlighedseliksir, der gør at Evelyn bliver smadder forelsker i sig selv.
Der bliver derfor indkaldt til en Vild Jagt, noget der ikke har været i flere årtier, for at redde prinsessens liv.
Dette kan være Sams chance for at genvinde hendes families gode ry. Der er bare lige den ulempe, at jagten bliver farlig, og det hele bliver vist online.
Var den god?
Jeg købte The Potion Diaries #1 og #2 for hvad to år siden i London? De tog bøger har så stået og pyntet på min bog reol siden da - og det må man da give dem, de kan pynte! Man får ikke det fulde billede af, hvor smuk forsiden egentligt er på et billede.
Jeg så engang en Zoella video, hvor hun virkelig roste bogen og forklarede lidt om den, (det er vist også hendes forlægger, der har skrevet den, så man kan måske tænke lidt på oprigtighed) og jeg blev virkelig begejstret for at læse den, da jeg så så den i boghandleren, og endda signeret af forfatteren, måtte jeg jo købe den. Jeg kom bare ikke rigtigt til den del, hvor jeg faktisk læste den. Det var endeligt forlaget Rosiantes læsechallenge, der fik mig til at tage bogen op igen. Denne måneds challenge hed: Læs en bog af en kvindelig forfatter du aldrig har læst før, og det her var faktisk den eneste, jeg havde stående på min ulæste boghylde med en kvindelig forfatter, jeg ikke havde læst før.
The Potion Diaries var ikke en pageturner for mig, men det var mere en hyggelæsningsbog. Jeg havde planlagt at læse 20 sider om dagen, da det så lige ville passe til, at jeg havde læst den til måneden sluttede, og det holdte jeg mig stik til og følte egentligt ikke for at læse mere, da jeg også læste Outlander #3 ved siden af. Det var først her til sidst, at jeg brød min form, og læste lidt mere hver dag, fordi det begyndte at blive lidt mere spændende.
Jeg tror dog heller ikke lige, at jeg er målgruppen for den her bog, og jeg kunne selv mere forstille mig den som en højtlæsninghistorie - og så alligevel ikke for det er lidt kærlighed i, der måske ville gøre det akavet?
Det er heller ikke en fantastisk skrevet bog, og historien er sådan lidt: "Baawh".
Nogle af de ting jeg lagde mærke til, der fik mig til at føle, at bogen var dårligt skrevet/ handlingen manglede noget, var følgende:
Urealistisk hurtigt skift i karakterers følelser (Fks. fra glæde til raseri eller sorg, irritation til kærlighed).
Dårlig skurk (Ingen er rigtigt seriøst bange for skurken, men så alligevel rædselslagen?? Og hvorfor kender skurken lige hovedpersonen ved hendes kælenavn, Sam??).
Forhold til andre karakterer er enten overfladiske eller meget dramatisk dybe og følelsesladet.
Det føltes i bund og grund, som en tekst jeg ville have kunnet skrevet, og selvom jeg elsker at skrive, kan jeg altså godt mærke, at jeg ikke mestre alle sprogest finurligheder endnu. Og det føltes også som om forfatteren til den her bog, heller ikke gjorde det.
Nu nærmer vi os vejs ende for den her boganmeldelse, og selvom jeg nu ikke har sagt særligt meget sødt om bogen, kunne jeg faktisk godt lide den, og det var som sagt en sød historie.