Titel: Dig Og Mig Ved Daggry
Sideantal: 309
Forfattere: Sanna Munk Jensen, Glenn Ringtved
Stjerner: 3/5
Genrer: YA, Contemporary, Romantik, Dansk litteratur
Dig Og Mig Ved Daggry
Louise og Liam bliver fundet i Limfjorden. Deres hænder er lænket fast til hinanden med håndjern. Det er ret besværligt for retsmedicineren at gøre sit job på grund af dem.
Hvad skete der?
Hvad gik galt?
Der er så mange spørgsmål tilbage, fra dem Louise og Liam efterlod.
Louise fortæller selv sin del af historien, den hun aldrig fik tid til at fortælle, mens alle de efterladte prøver at finde svar på deres spørgsmål og fred i nutiden.
Var den god?
Min ene roomie på efterskolen var egentlig den der overtalte mig til at læse Dig Og Mig Ved Daggry, da hun selv sagde, at det var en af de bedste bøger, hun selv havde læst. Plus at det er en bog af danske forfattere, hvilket jeg prøver at læse mere af. Og så passer den også perfekt ind i forlaget Rosinante & Co´s MIT BOGÅR 2018 udfordring (hvor du kan vinde en stak bøger i slutningen af året, hvis du har udfyldt deres liste med bøger indenfor visse emner - det er ret sejt, så du burde helt sikkert også selv tjekke det ud!) Så på baggrund af de tre ting valgte jeg selvfølgelig at tage bogen op og give den et go.
Hele konceptet med historien kan jeg rigtig godt lide. Den starter ud med, at to lig bliver trukket op af Limfjorden, hvilket er, hvad det er, men det "sjove" er, at historien bliver fortalt fra en af de døde personer, nemlig Louise, hele vejen igennem - også i nutiden hvor hun er død.
Historien har ikke spøgelser som et tema, det ville jeg i hvert fald ikke sige, men Louise virker bare altid som den her gode tredjepart, der fortæller historien oprigtigt og sandt. Hvilket gør, at man ikke rigtigt holder med nogen, men samtidig holder lidt med alle karakterene. Jeg følte virkelig inderligt med alle personerne, og man forstod dem også alle sammen på et vist plan. Og det hele var på en måde så smukt, mens det var så sørgeligt og trist. På samme tid.
Selve Louise og Liams kærlighedshistorie er ret barsk. Hvilket hele bogen også er i det hele. Nogle steder fik man det virkelig dårligt, og havde bare lyst til at gemme sig under sin seng, fordi deres liv og deres problemer bare er så forfærdeligt. Man tænkte flere gange: "Hvad laver Louise sammen med ham?", da man under vejs i bogen bare kunne se det hele blive mere indviklet og Liam mere fjern og mere eller mindre sindssyg. Man kan vel kalde dem nutidens Romeo og Juliet.
Alt i alt kunne jeg rigtig godt lide bogen, og den fik også en til at tænke over, hvad man er villig til, at gøre bare fordi man elsker nogle.