Titel: Let It Snow
Sideantal: 368
Forfattere: Jogn Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle
Genre: Julebøger, realistisk fiktion
Stjerner: 4/5
Let It Snow
Gracetown, en lille by i North Carolina, bliver juledag begravet i sne og bliver kulissen til tre eventyrlige juleromancer.
Et forsinket tog, en gåtur i sneen hvor dine tæer er ved at falde af af kulde, og en tidlig morgenvagt på Starbucks kan alle lede til amoriner i luften.
Var den god?
Jeg synes virkelig, at Let It Snow er den perfekte julebog, der kan få dig i den rigtige julestemning, i sær når Danmark ikke selv kan tage sig sammen og producere noget sne, kan det være lidt svært at komme i julestemning!
Bogen bragte tit et smil på mine læber og varmede mit hjerte. Jeg elsker i sær, hvordan de tre historier hænger sammen!
Min veninde læste den her bog før mig og valgte den egentlig kun på grund af John Greens historie, hvilket er den midterste af de tre historier.
Hun startede så derfor også med at læse John Greens historie og lad mig fortælle dig noget: "DET ER IKKE TRE UAFHÆNGIGE HISTORIER!". Ja de omhandler tre forskellige hovedpersoner, der lige umiddelbart ikke har noget tilfælles, men tro mig du bliver liidt forvirret, hvis du læser dem ude af rækkefølge. Så læs historierne som de kommer og nyd juleeventyret.
Glædelig jul!