top of page
BeABogorm

Fortid Er Alt Jeg Har, af Adam Silvera


Titel: Fortid Er Alt Jeg Har

Original Titel: History Is All You Left Me

Sideantal: 348

Forfatter: Adam Silvera

Genre: YA, Contemporary

Stjerner: 4/5

Fortid Er Alt Jeg Har

Griffin mister sin store kærlighed og ekskæreste, Theo, til en tragisk ulykke. Der er ingen der forstår Griffins sorg udover Jackson, Theos kæreste, men selvom de to begynder at tale mere og mere sammen, bliver Griffin ved med at være lige så fortvivlet og ramt af sorg. Det føltes, som om der er ikke er noget liv efter Theo.

For at møde sin fremtid må Griffin konfrontere hans fortid.

Var den god?

For det første elsker jeg skiftet mellem fortid og nutids kapitlerne i den her bog! Jeg forelskede mig i Theo og Griffin som et par, men samtidig begyndte jeg også at sørge over tabet af Theo, for jeg vidste allerede, at det havde en tragisk slutning. Hvilket var en virkelig god og sjov måde at fortælle deres historie på.

Jeg havde lidt set slutningen komme, men så alligevel ikke? Jeg fik en fornemmelse om det et par kapitler før noget faktisk skete, men det ødelagde det i hvert fald ikke. Jeg elsker virkelig slutningen!

Jeg var til et interview med Adam Silvera til Bogforumi år, så derfor ved jeg, at de tvangstanker Griffin har, har været noget af det samme Adam Silvera, selv har kæmpet med. Og jeg synes bare, at det giver bogen noget ekstra, når man kan mærke forfatterens sjæl så meget i den. (Måske har det også noget at gøre med, at jeg absolut elsker Adam så meget?!!

Det var i hvert fald en dejlig let bog at læse der indeholdt en rørende historie om ens første kærlighed og hvad der sker, når man bliver nødt til at give slip for at finde sig selv.

Glædelig 13. december og Sankta. Lucia!

10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page