top of page

Geminiderne, Nanna Foss

Opdateret: 13. nov. 2020

Den her anmeldelse af Gemniniderne er fra 2017. I forbindelse med #spektrumreadalong har jeg valgt at opdatere den.💙





"Jeg bider tænderne sammen.

Kom så. Fortæl ham det nu bare. Du kan godt.
Men inden jeg får taget mod til mig, udstøder han en snorkelyd, og jeg er igen alene på værelset."
- Pi, Geminiderne, s. 21





Titel: Geminiderne

Serie: Spektrum

Nr. i serien: 2/9

Forfatter: Nanna Foss

Udgivelsesdato: oprindeligt (Tellerup): 7. november 2015

ny udgave (Gyldendal): 8. oktober 2020

Forlag: oprindeligt: Tellerup, nyt: Gyldendal

Målgruppe: YA

Genrer: Paranormal sci-fi, fantasy, YA

Stjerne-rating: 5/5 stjerneskud











Stjernestormen fortsætter med vildere mysterier og et plot kludret sammen i forskellige tidslinjer i Geminiderne ✨


Tidsrejsegruppen prøver stadig at finde svar i fortiden på, hvad der er sket med dem og hvorfor. Men snart dukker der flere mysterier op, telefonopkald fra fremtiden og den mystiske Christianiatrøje, der snart har rejst mere i tiden end dem selv.


Samtidig plages Pi af en hændelse i Australien, som hun holder skjult for selv sin tvilling, men hun må passe på at hendes mareridt ikke blander sig ind i nutiden.


Som om tiden ikke var kompliceret nok med én tidsrejsegruppe, opdager de hurtigt, at der er andre ligesom dem, men spørgsmålet er om de overhovedet kan stole på dem, og om de kommer til at spille en rolle i deres historie.


Geminiderne er den brandfarlige og eksplosive fortsættelse på Spektrum-serien. Det er en bog, der vil tage dig på tværs af tid og sted og ind og ud af mysterier og folks dybeste tanker og hemmeligheder.


"Fantastisk forvirrende"

Det er vist to ord, der beskriver Geminiderne meget godt og præcist...


Lade mig prøve at samle min kludebunke af tanker om Geminiderne for dig..


Ja, hvor skal man starte? Man tør jo næsten ikke at sige et ord om bogen i frygt for at spoile den uvidende læser but here goes nothing!

Geminiderne giver dig rigtigt mange svar på de spørgsmål, der er poppet op i Leoniderne, men til gengæld tilføjer bogen ti nye spørgsmål, hver gang du får svar på ét.

Det er utroligt irriterende, og jeg elsker alt ved det.


En af de klare styrker ved Spektrum-serien er også dens skiftende fortæller. Vi kender alle de bøger, hvor der er flere fortællere, og selvom det er set udført godt mange steder, kommer man også ofte kun til at skrabe i overfladen af de fortælleres historier. Men når Spektrum giver os en ny fortæller til hver bog, får vi virkelig lov til at kigge bag facaden på den karakter.

Nanna Foss har heller ikke blot holdt det til et skift af jeg-person. Skrivestilen er ændret, billedsproget betyder noget andet og fordomme og stereotyper om andre er anderledes end fra vi læste historien fra Emilies perspektiv. Det er så gennemført, at der ikke findes ord til at beskrive det. Ved skiftende fortællere vil man komme til at ligge mærke til forskellige detaljer, og forskellige ting vil virke vigtige for en. Jeg tror også, at mange af os vil opdage, at karakterne er meget mere bag facaden end vi først have anskuet dem til at være. Der er i hvert fald rigtigt meget til Pi´s karakter, jeg synes Emilie overser - og forståligt nok for Pi skjuler sin smerte for at kunne være familiens glade enhjørning. Hun er en skrøbelig glitterbombe, og jeg elsker hende for det. 🧡


Spektrum er en forvirrende serie fyldt med plot twists og mind fucks - det burde ikke komme som en overraskelse for dig, hvis du har læst Leoniderne, men alt tager lige et level up i Geminiderne. Min hjerne kan næsten ikke holde til det, men det er derfor, jeg har lavet mine hundredtusind hjælpe- og tjekkeindlæg til Spektrum-serien! 😂


Jeg tør næsten ikke at skrive mere om bogen, men du skal bare vide, at den er fantastisk, spændende og et must-read!



Næste bog Ursiderne dykker ind i Nasrins mørke og smerte, og jeg ved, at den ikke er den mindste smule mindre fantastisk end Geminiderne eller Leoniderne 💙

33 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page