Titel: Vampire Academy
Serie: Vampire Academy
Sprog: engelsk
Forfatter: Richelle Mead
Sideantal: 332
Vampire Academy
I en verden fuld af vampyrer er Rose og Lissa på flugt fra Vogterne, der vil tage dem tilbage til Vampyr Akademiet, hvor farer ligger og venter på, at Rose og Lissa vender tilbage.
Lissa er en Moroi, en kongelig race af vampyrer. Strigoi, Moroi og Dhampirers svorne fjender. Strigoi vampyrer vil gøre alt for at dræbe Moroi vampyrerne for at blive stærkere. Rose er en Dhampir en blanding af Moroi og menneskeblod, Dhampirs sværger deres liv til at beskytte Moroi vampyrerne. En opgave der ikke er helt let.
Efter to år ude i friheden og menneskeverden bliver Rose og Lissa fanget af Vogterne og ført tilbage til Akademiet ,og alt bliver, som det var før deres flugt. Desværre.
Var den god?
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse The Vampire Academy, jeg føler lidt, at det er en fantasy-klassiker, og jeg har bare set eller hørt om den så tit - så nu kom endelig min tid til at læse den! Skal vi også lige påpege, at dagen efter jeg var gået i gang med bogen, hører jeg, at filmen er kommet på Netflix - JA TJAK! (efterskolesprog - sry!)
Det er meget forvirrende i starten med Moroi, Dhampir og Strigoi for de er alle vampyrer, men de bliver aldrig omtalt med ordet vampyr. Samtidig får du kun forklaringen, om hvad forkskellen på dem er en enkel gang. Derfor måtte jeg hele tiden gå tilbage til bagsiden, hvor forklaringen stod for lige, at kunne følge med.
Det er ikke den vildeste fantasy-historie, og der sker heller ikke så forfærdeligt meget i den, men den gjorde mig bare glad at læse! Til tider kan den godt være forudsigelig, men det er ikke så slemt, at det går mig på. Selvom der ikke sker så meget i bogen overraskede slutningen mig alligevel.
På nogle punkter kunne jeg ikke så godt lide Rose, hun kan godt gå lidt over stregen med at være en "bad-girl", men efter noget tid gik det bare op for mig, at ingen er perfekte og, at det faktisk er den rigtige måde at skrive en karakter på - med gode sider, men også fejl!
Jeg kunne virkelig godt lide forholdet mellem Rose og Demitri, og samtidig var det lidt klamt - på grund af aldersforskellen. Når jeg læste det, var jeg sådan: NNURH! <3333 Mens min sunde fornuft var sådan lidt: ÆHHHHH....??! (Det minder mig så meget om PLL - Ezra og Aria!)
Jeg elsker virkelig også forholdet mellem Christian og Lissa. Jeg kunne dog ikke lade vær med at grine lidt for mig selv: Christian og Rose minder utroligt meget om hinanden personlighedsmæssigt - så jeg gætter på, at Lissa har en type!
Alt i alt en super hyggelig og god letlæsningsbog!
God læselyst!