(SKAL IKKE LÆSES FØR DØDENS INSTRUMENTER ELLER DJÆVLENS MEKANISMER!)
Titel: Tales from the Shadowhunter Academy
Forfattere: Cassandra Clare, Sarah Rees Brennan, Maureen Johnson og Robin Wasserman
Sideantal: 653
Sprog: Engelsk
Tales from the Shadowhunter Academy
Humor - tårer - fordybelse
Det er de tre ord, der beskriver denne dejligt tykke bog bestående af ti noveller!
I denne samling af noveller følger du Simons rejse mod at blive en skyggejæger. Simon mistede sine minder om skyggeverdenen, efter krigen var slut. Han har nu ingen anelse om hvem Clary, Isabelle eller nogen andre fra New York instituttet er.
I et forsøg på at finde sig selv igen og vinde sine minder tilbage tager han på til Akademiet for skyggejægere. Akademiet har været lukket i lang tid, og er forfaldet med den tid, men kan Simon finde det, han søger der?
I Tales from the Shadowhunter Academy møder du nye karakterer du vil forelske dig i og gamle karakterer du allerede elsker!
Jeg vil give en kort beskrivelse af handlingen i de ti noveller, men uden spoilers ;)
Welcome to Shadowhunter Academy
Simon er igen kommet ind i skyggeverden med hjælp fra Magnus og Isabelle. Alle virker til at forvente noget af ham enten, at han er den de elsker - og som åbenbart også elsker dem eller, at han er den helt, alle har hørt om.
En helt Simon ikke selv kan huske findes i ham. I sin søgen efter den helt beslutter han sig for at blive en skyggejæger på Akademiet. Her møder han nye mennesker og lærere. Kan han finde sig selv igen?
Det bedste ved novellen
Du møder Catarina, hvilket er dejligt, da hun er en kendt person fra Dødens Instrumenter. Du møder også George Lovelace, som jo må være en fjern slægtning til Jessamine Lovelace fra Dødens Mekanismer, hvilket jeg bare elsker!
Det er også en dejlig let introduktion til Akademiet, selve novellen er ikke så spændende i sig selv, men den er en god start til de andre noveller.
The Lost Herondale
Før Will, James, Stephen eller Jace Herondale var der Tobias Herondale. En mand der elskede sin gravide hustru mere end noget andet. Han var en kujon, og flygtede fra en flok dæmoner, hvilket betød de andre skyggejægers død. Han flygtede fra klanen. Straffen for hans fejl blev udført på hans stadig gravide hustru, der døde for hånden af klanen. Loven er hård, men det er loven.
Det bedste ved novellen
Du kommer tættere ind på Herondale slægtens historie og Catarina. Samtidig optræder Isabelle og Clary kort - hvilket jo altid gør en historie fantastisk!
The Whitechapel Fiend
Jace og Tessa kommer til Akademiet som gæstelærere. Her hører du om London i 1800-tallet og den sande historie bag Jack the Ripper.
Det bedste ved novellen
Jace er der, hvilket altid lægger op til et godt grin. Simon tvinger Jace til at tale med Tessa, hvilket er noget, alle må have ønsket, skulle ske siden slutningen af Den Himmelske Ilds By!
Samtidig møder du også børnene af hovedpersonerne fra Dødens Mekanismer, som de optræder i historien, Tessa fortæller. Vi får også lidt mere Sizzy tanker! <3<3<3
Nothing but Shadows
Det er ikke let at være udstødt. Det oplevede James Herondale, dengang han gik på Akademiet. Her kæmpede han med at få venner, i mens han hellere ville have haft snuden i en bog.
Så er der Matthew Fairchild, som åbenbart vil gøre livet surt for James, men kan det ændre sig til venskab? Måske mere?
Dette sætter nogle tanker igang hos Simon om hans venskab med en vis rødhåret skyggejæger.
Det bedste ved novellen
Du finder ud af nogle virklig interessante ting om Tessas børn. Samtidig med at du møder alle børnene fra hovedpersoneren i Djævlens Mekanismer som teenagere. Og så bliver der sat nogle yderst interessante tanker igang hos Simon!
The Evil We Love
Sommerferien er næsten over Akademiet, første år er overstået sammen med eksamenerne! Robert Lightwood aka. inkvisitor for klanen kommer, og holder et fordrag om loyalitet, og hvad den kan gøre. Han taler om de mørke dage af Cirklen. I mens er Isabelle blevet tvunget med ham, men hun har sine egne tricks i ærmerne for at lære skyggejægerne på Akademiet noget.
Det bedste ved novellen
Du hører om Cirklen fra perspektivet af Robert Lightwood , hvilket er virkeligt interessant. Samtidig er der også nogle splinter i Sizzy forholdet (eller rettere ikke-forholdet).
Pale Kings and Princes
Helen Blackthorn kommer til Akademiet for at holde et fordrag om feer og hvorfor de ikke kan stoles på. Simon og Isabelle har deres første date, som ikke går helt som planlagt!
Det bedste ved novellen
Den leder meget op til Mørkets magi og så er den så trist og komisk på en og samme tid!
Bitter of Tongue
Der er bryllup, men som altid i skyggeverden - eller rettere sagt for Simon - opstår der problemer, og han bliver fanget hos feerne. I et bur. Det tredje bur han er i. Han har en ting for at blive taget til fange... Heldigvis redder en smuk høj skyggejæger, med hjælp fra Mark Blackthorn, ham fra en forfærdelig skæbne i feernes rige.
Det bedste ved novellen
Igen den var trist og humoristisk på en og samme tid! Du kommere tættere på Mark, der er blevet taget af den Vilde jagt, hvilket bare er så trist, men samtidig er Simons tanker så underholdende, og det bliver kun bedre og bedre længere henne i novelleren!
The Fiery Trial
Clary og Simon bliver valgt til at være vidner til Emma og Julian Parabetei ceremoni, men før de kan det, skal de igennem deres egen test...
Det bedste ved novellen
Den her novelle er så frustrerende, hvis du har læst Lady Midnight! Du ved hvad der, kommer til at ske senere henne, og du kan ikke stoppe det nu! :((
Born to Endless Night
En lille navy blå warlock baby dukker op ude foran Akademiet. Hvad skal der nu ske med den, og hvem skal beskytte den mod verdens ondskab?
Det bedste ved novellen
BEDSTE NOVELLE AF DEM ALLE! Jeg sad, imens jeg læste den her, og krummede tæer, grinte højlydt, og klappede i hænderne. Samtidig med at den havde en form for trist glans over den, var den så god! Det bedste ved den var hvert enkelt ord på hver enkel side i den!
Angels Twice Descending
Dagen er kommet, hvor Simon er færdig med sin uddannelse på Akademiet. Det er nu tid til at drikke af Dødens Bæger og blive en skyggejæger - hvis han altså ikke dør af det.
Det bedste ved novellen
Jeg græd så meget. Så meget. Og da jeg så skulle fortælle min mor om slutningen på bogen, græd jeg lidt mere. Det var en smuk slutning og ret perfekt, men så sørgelig! Dog er det typisk Cassandra Clare, at smide noget i hovedet på os vi aldrig havde regnet med!
Til dig der vil grine og græde af en og samme bog, er det her til dig!