top of page
Bogorm

Don´t even think about it, af Sarah Mlynowski


Du kender sikkert de bøger, du kigger på i boghandleren, og tænker: "Hmm... den vil jeg gerne læse!", men så kigger du på din pengepung, der siger: "Hmm.... det tror jeg så ikke lige". Så er der jo den dejlige ting, der hedder et bibliotek, men doven er man jo... jeg arbejder jo heller ikke på et bibliotek... *host host*.

Nå, men altså jeg fik i hvert fald ikke lånt den her bog i Danmark, men jeg har lånt den her i USA! Wuhuu og den er læst og det hele!

Kender du så også det, når bogen du får fra biblioteket, har en helt vildt grim forside i forhold til den smukke elegante forside, du så i boghandleren??!

ARGH - hvor blev jeg dog skuffet. Du ved, en forside kan bare gøre meget, tror næsten ikke, jeg ville have læst den her bog, hvis jeg i første omgang havde set den med den her forside... piv. Men jeg prøvede ikke at dømme en bog på omslaget! (HAHA - når ordsprog kan bruges bogstaveligt!).

 

Don´t even think about it:

Jeres liv er ganske normalt, du går i High School, nogle har kærester, andre har umulige crushes på deres bedste venner, nogle er ærligt talt lidt af en bitch. Egentligt er jeres klasse meget forskellig, en ting deler I dog - alle har hemmeligheder - og ingen kan længere holde dem.

Dagen starter helt normalt, du går i skole, du snakker med dine venner, du får en vaccine for feber. Men hvad hvis vaccinen gjorde mere end at forhindre en feber. Hvad hvis den gav dig visse evner? Hvad hvis en af de evner var, at kunne læse alles tanker? Hvad hvis dit hoved lige pludselig er en åben bog for alle i din klasse?

Hvad hvis alt dette var realiteten? Det var det for 10B.

 

Jeg vil sige, at overalt blev jeg nok en smule skuffet af bogen. Den var ret overfladisk, og jeg kan mærke, at det ikke er en af de historier, der for altid vil blive hos mig. Men den var sjov, let at læse og sød.

Det var også meget interessant at læse folks svar til andres tanker, for i ens tanker dømmer man, man kan ikke skjule, hvem man virkelig er. Og ens tanker kan være meget sårende, men at hører andres tanker, kan også gøre dig mere sikker på, at de ikke konstant tænker på dig og dine fejl - begge nogle reaktioner vi møder i bogen.

Alt i alt synes jeg, at bogen er værd at læse, man skal bare ikke forvente den store læseoverraskelse eller WOW følelse, men den er god og underholdende.

Den ville specielt være god som en sommerferiebog ved stranden eller poolen. Eller en hyggelig aften om vinteren!

 

GOD LÆSELYST!

3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page