top of page
Glad unicorn

Universal Studios og HARRY POTTER!


Hvornår var du i Florida og i Universal Studios Sofie? Hmm... en måned siden cirka.

Hvorfor laver du så først et indlæg fra det nu? Fordi jeg er en Unicorn. Og Unicorns kan ikke altid styre, hvornår de laver glitter og regnbuer.

 

Universal Studios er lidt ligesom Disney World well bare meget mindre og uden Disney - så ikke så meget ligesom Disney World.

Det er dog en forlystelsespark, og den er delt op i to. Og tilfældigt vis har den anden del HARRY POTTER. De har ikke bare en enkel forlystelse inspireret af Harry Potter. De har hans verden! De har bygget Diagonale stræde, Hogwarts slottet og alt andet du kan drømme om!

Som du måske ved, har jeg også været i Warner Bros. Studio London (2 gange fordi jeg er en heldig kartoffel ((((; ), hvor de har bevaret det originale set af Harry Potter rekvisitter og facader. Her kan du også besøge Diagonale Stræde og Hogwarts slottet, men som sagt er det de ting, der er blevet brugt til at filme, hvilket vil sige at alt er meget småt - og sandsynligvis slet ikke som man havde regnet med, at det var. Så det er altså to helt forskellige oplevelser, du får her.

I Universal Studios kan du også gå ind i de fleste butikker, og købe hvad Harry Potter bøgerne nu har lovet dig, at du kan købe.

Selvfølgelig fordi dette er en forlystelsespark, er der også Harry Potter forlystelser! Forlystelserne i Universal studios skulle være vildere ind i Disney World, og det kan jeg nikke godkendende til, så det her er måske mere for de lidt større børn, da forlystelserne enten oftest har loops meget steje hældninger, sving eller ligenede.

En af de ting både Disney World og Universal Studios har, er at deres teknologi i forlystelserne er meget udviklet, hvilket giver dig en rigtig god oplevelse!

Oftest får du et par 3D briller på, før du kommer ind i selve forlystelsen, hvilket vil sige at de fleste forlystelser, egentlig ikke bevæger sig særlig meget eller vildt, men det til gengæld føles som om, at du skal dø (mere eller mindre bogstaveligt ment).

Nogle af selve oplevelserne er også i forlystelser, så hvis du for eksempel vil ind i Gringotts banken, skal du på en forlystelse - det samme med Hogwarts slottet.

Forlystelsen i Hogwarts er helt klart min favorit! Nu var vi her i januar måned, hvilket er en af deres mindre travle tider (det vil sige, at køerne kunne kortes ned til 20 minutter xD), men selve køen til forlystelsen i Hogwarts er noget i sig selv, det de har gjort, er, at du går rundt om selve slottet - du går igennem drivhusene, og ind i selve slottet hvor du kan se nogle kontorer for lærene, og nogle gange hører stemmer fra Harry, Ron eller Hermione.

I selve forlystelsen sider du i en form for kuffert/hængende kurv, der svæver gennem slottet og ind i den forbudte skov, hvor der er de klammeste gigantiske edderkopper, der sprøjter noget vand på dig! Xp

Men den er virkelig fantastisk! Og så er den langvarig, så du får faktisk noget for din ventetid!

En anden af de forlystelser der er, er ´Dragon Challenge´, som var en helt anden forlystelse, før Harry Potter verdenen blev bygget, men så blev navngivet på ny til tribut til Harry Potter og Flammerne Pokal, hvor de kæmper mod drager! Den har to baner, en rød og blå, så vidt jeg husker, hvor du så skal vælge din drage! ikke fordi jeg kunne mærke meget forskel mellem dem, men man får lidt den fornemmelse af, at dyste mod hinanden da de starter med, at kører op sammen, men så bare sætter af i hver sin retning.

Og så for at komme lidt tilbage til alt det andet Universal Studios har (som jeg ærligt talt ikke lagde meget mærke til fordi Harry potter - duuuh!), og for at blære mig lidt ;)

Så har de en kæmpe forlystelse, der hedder The Hulk, der er gigantisk, den kører mega hurtigt, og har to store loops, og ja jeg prøvede den :)

*Klapsalver*

(Her skal vi lige huske, at mit første loop var dagen før)

Og så synes jeg egentligt, at vi har snakket nok om det andet af Universal så lad os lige komme tilbage til en mega multi cool ting, jeg glemte at nævne i min Harry del: DE HAR BYGGET HOGWARTS EXPRESSEN! (det er den, du tager for at komme frem og tilbage mellem de to parker) - og den er awesome!

Du får ikke set så meget af selve toget. Du står i kø, og bliver vist ind i en kupé, når det er din tur, og så kører den, mens der bliver vist en form for film imens du kører. Og her siger jeg form for film, da det selvfølgelig skal forstille at være live, så det er ikke sådan, at du sidder, og kigger på en skærm. Men det er en god oplevelse for en Harry potter fan!


16 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page