Hvis du er ude efter en god kærlighedsroman, hvor slutningen ikke er til at gætte efter de første ti sider, så er det her lige noget for dig!
Bare en dag
Kærligheds romaner er ikke min fortrukne genre, da jeg tit synes, at du ved hvem, der ender med hvem i løbet af de første par sider, men Bare en dag var anderledes!
Bare en dag handler om pigen Allyson, Allyson ved hvad, hun vil med sit liv, og har alt klargjort. En dag møder hun Willem, som er det modsatte af hende selv, han tror på at leve i nuet og, at livet består af tilfældigheder.
Selvom det er modsat Allyson´s normale væremåde, beslutter hun sig for at tage til Paris med Willem. Bare en dag.
Her havde jeg jo så troet, at bogen ville handle om den ene dag, men det er faktisk en meget lille del af selve bogen. Den ene dag ændrer Allyson fuldstændig. Hun forelsker sig i Willem på blot en dag, og efter blot en dag er han væk.
Man følger Allyson, der lever sit liv, som hun gjorde før, men Willem ændrede noget i hende. Han fik hende til, at tvivle på om de veje hun går, er de rigtige for hende.
Allyson der normalt er en 12-talselev, begynder at dumpe i hendes fag, og hun har ingen venner på hendes nye college. Hun bliver ved med at tænke på den ene dag, og beslutter sig for at lede efter Willem.
Det skal vise sig at være noget af en opgave, for i realiteten aner hun intet om ham.
En lille sidebemærkning til Bare en Dags forsidebillede er at det ikke passer til karaktererne, her vises Allson nemlig med langt hår, hvor hun bliver beskrevet med kort hår. Er det kun mig sådan noget irritere helt vildt?
Bare et år
Bare et år er Bare en dag fortalt fra Willems side. Personligt ELSKER jeg, når bøger bliver fortalt fra begge hovedpersoners side, det synes jeg, især er ekstra spændende her, fordi Willem er sådan en mystisk karakter.
En ting der ærgre mig lidt, er at selve dagen de mødes, er sprunget over undtagen flashbacks og tanker. For det er den dag, jeg så gerne ville have hørt om fra hans side!
Jeg kan godt se det fra forfatterens synsvinkel med, at hun ikke gad at fortælle den samme historie igen bare med nye øjne og ører.
I stedet er bare et år fortællingen om al den tid imellem, hvor Allyson leder efter ham og han, for man jo så afsløret, også leder efter hende.
Da jeg læste den første bog, tænkte jeg, da hun vågnede alene, at han var en god gammeldags Fuckboy. Det tænkte jeg i mindre grad, da jeg læste det fra hans vinkel, men ærlig talt så er han faktisk lidt af en Fuckboy. En Fuckboy med en grund til at være en Fuckboy, men stadigvæk...
En anden fantastisk ting ved Bare et år er, at selve slutningen sker et par minutter efter Bare En Dags afslutning, så slutningen bliver denne gang mere klar, hvor Bare En Dags afslutning var meget åben!
Der er bare så mange spændinger og mysterier, der bliver afsløret, eller du kan gætte dig igennem - det er helt fantastisk!
En ting jeg havde MEGET svært ved ikke at gøre, i mens jeg læste, var at læse slutningen, jeg må afsløre, at jeg altid læser den sidste sætning i en bog efter kun nogle få kapitler, (men jeg læser nu kun sidste linje på sidste side... ) FOR JEG VILLE SÅÅÅ GODT SE HVORDAN DEN SLUTTEDE! Men jeg var dygtig og holdt igen. *Klapsalver*
God læselyst!