top of page
Bogorm

Fangirl af Rainbow Rowell


Fangirl er en af de bøger, jeg har taget op i hånden i boghandleren hundredsytten gange for så at lægge den ned igen. Jeg besluttede mig så endelig for faktisk at læse den!

Romaner er ikke den genre, jeg læser mest af, især ikke hvis der slet ikke er nogen magi i!

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde af forventninger til den, jeg havde i hvert fald ikke troet, at jeg ville kunne lide den så meget.

Det hjælper også en del, at der bliver refereret til både Harry Potter og Twilight:

"Er du vågen?"

"Har du siddet og set på mig, mens jeg sov?"

"Ja, Bella. Er du vågen?"

-Fangirl

Men det er en hel anden sag... Og så at forfatteren kalder sig Rainbow Rowell, jeg går ud fra, at det er noget, hun kalder sig, ellers skifter jeg snart navn til det samme!

Fangirl inspirerede mig med forfatterdrømme, Cath som er hovedpersonen, skriver fanfiction af Simon Snow, som faktisk er en rigtig serie, hvilket jeg synes, er ret sjovt.

Den handler om, at hun skal finde hendes skrivestemme, samtidig med at hun har et helt normalt liv med usikkerhed, skole og ja bare.. livet.

Imens Cath skriver hendes fanfiction, kan du som læser, læse med på det hun skriver, det kan til tider blive lidt forvirrende, da man springer frem og tilbage i Simon Snow bøgerne og alt det forskelligt fanfiction Cath har skrevet, samt at der nogle gange kommer noget fra de originale bøger, men det er et sjovt tvist til bogen!

Det føles næsten som om du læser to bøger på samme tid, men at du er en af bøgerne. Det fik mig til at leve mig mere ind i Fangirl, end jeg ellers ville have gjort.

Et lille sidespor:

Er jeg den eneste, der læser om en hjemmeside/bog/stykke whatever i en bog, og så bagefter googler det for at se, om det faktisk findes, og bliver helt vildt ekstatisk hvis det gør, og helt nedtrykt hvis det ikke gør?

De sidste ord: Læs Fangirl eller gå glip af en stor bunke inspiration ;)


10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page