Pet af Akwaeke Emezi

Titel: Pet

Forfatter: Akwaeke Emezi

Sideantal: 208

Udgivelsesdato: 10. september 2019

Genrer: fantasy, magisk realisme, LGBTQIA+

Målgruppe: middle grade

Sprog: engelsk

Stjerner: 4/5

Om Pet

I byen Lucille findes der ikke længere monstre. Det er i hvert fald det, børnene bliver fortalt. Men da Jam en dag møder Pet, der kommer ud fra hendes mors maleri, forstår hun ikke hvad Pet siger. For Pet er kommet for at jage et monster, som den siger lever i Jams bedste vens, Redemption, hus.

Men hvordan redder du verdenen fra monstre, når ingen vil indrømme, at de findes?

Kunne jeg lide den?

"Pet" er en bog der indeholder utroligt mange lag.

Lige ved første øjekast kunne den godt minde mig om "Otto er et næsehorn" af Ole Lund Kirkegaard, men bare LGBTQIA+ og mere uhyggelig. Den har grundelementerne med en tegning, der kommer til live, og i den grad skaber revage i byen. Hvis man går et spadestik dybere i historien kunne "Pet" også godt minde mig om "Monster" af Patrick Ness, der også bruger magisk realisme til at omgås svære emner i børnelitteraturen. Og lige netop genren magisk realisme synes jeg bare fungerer så godt til at tale til det lidt yngre publikum om det, der gør ondt i livet. Der er noget ved den måde virkeligheden, fantasien og magien blandes sammen på i genren, der giver plads til mange vigtige samtaler.

"Pet" er helt generelt en roman, der foregår på mange niveauer, og dette er blot min umiddelbare analyse, da jeg læste bogen, men jeg var ret pjattet med, hvordan ´monstret´ Pet kunne ses som en form for internaliseret transfobi; selve hele ideen med at skaberen af Pet bestemmer, hvad Pet er, og at man ellers må gætte sig til det.

Der var også noget helt vildt fint ved karakternes navne, der kunne forstås på mange måder, bogstaveligt og mere metaforisk.

Generelt er "Pet" en bog der lige så stille og nonchalant kommenterer på ting som ignorance og privilegieblindhed i samfundet og samtidig fletter en transkønnet og BIPOC karakter ind i historien på en meget flydende og naturlig facon - præcist som det burde gøres.

Derudover er "Pet" også skrevet af en non-binær forfatter og er oveni at være en fremragende bog også en #ownvoices.

Min yndlingsting ved bogen må nok være det spørgsmål, den tvinger læseren til at stille: findes der ikke flere monstre i verdenen, eller nægter folk bare at se monstrene, der går i blandt dem for at opretholde den perfekte facade?

Jeg buddy-læste "Pet" sammen med Lasse fra QueerLitt , så jeg ville også holde øje med en anmeldelse fra deres side af for at høre lidt mere om alt det queer i bogen fra nogle, der faktisk har styr på det. 😉