top of page
Forfatters billedeSofie Amalie

Cancel Culture: J. K. Rowling

Opdateret: 28. okt. 2020

Hvad er cancel culture??


Altså er cancel culture er ideen med at "aflyse" en person på grund af deres skadelige budskaber eller handlinger (oftest til minoritetsgrupper). Dette gør at man ikke længere støtter personer med bestemte holdninger og er en måde at "straffe" folk på for deres hadefulde retorik. Nogle er i mod det, andre er for det. Nogle synes vi cancler folk for hurtigt, andre synes ikke det kan gå hurtigt nok. Som altid er det ikke sort og hvidt, men det er som sådan ikke det, vi skal snakke om i dag - jeg vil kigge på J. K. Rowling og hendes eftersigende transfobiske holdninger. Er det tid til at cancle vores elskede mor af Harry Potter universet?


Note


Jeg er som sådan ikke kvalificeret til at udtale mig om dette emne, da jeg ikke er transkønnet og derfor kan have svært ved at bedømme, hvad er transfobisk, og hvad ikke er er transfobisk. Jeg har brugt Google og andre trans* personers holdninger til at lægge mit grundlag og holdning til dette indlæg.


J. K. Rowling - hvad har hun gjort galt?


J. K. Rowling er før blevet beskyldt for at være transfobisk - en meget trist realition for hendes mange trans-fans. Hendes tweets og handlinger har sommetider kunne læses som transfobiske, men hun har dog aldrig gjort noget out-right transfobisk indtil 2019 (så vidt jeg kunne finde).

Her skal der lidt backstory til.

Maya Forstater er en 45-årig kvinde, der arbejdede inden for en thinktank og efter flere transfobiske tweets, blev hendes kontrakt ikke fornyet i det private firma. Denne beslutning valgte hun at tage til retten, da hun så det som uretfærdigt.

Her Har J. K. Rowling åbenlyst støttet Forstater i et tweet, som gjorde mange af hendes fans oprevede, især fordi J. K. Rowling generelt er kendt for at være meget venstreorienteret og liberal i hendes holdninger. Retten holdte fast i, at det private firma kunne beholde deres beslutning om ikke at fornye Forstaters kontrakt.


Så vidt jeg kan se har folk et problem med den første linje, fordi Rowling får det til at lyde som om at trans-personer klæder sig ud, i stedet for faktisk at være det køn de identificerer sig med.

I den 3. linje kan det forstås, som om at folk ikke har lyst til at date trans-personer.

Den sidste linje er der, de fleste er blevet gale, hvor hun netop støtter Maya Forstater meget tydeligt (se hashtag). Her vælger Rowling også side i en debat, der har været længe: ser vi bort fra de to biologiske køn, når vi anerkender trans-personer?

Her vil jeg refere til en YouTube video fra en trans-kvinde, der ikke synes, at Rowling er transfobisk, men dog siger: "If biological sex isn't real, you wouldn't have to transition" (https://www.youtube.com/watch?v=zKi07w_1zrI).

Altså trans-personer anerkender biologiske køn, men at der også er en forskel mellem biologisk køn og køns identitet.

Forstater bliver også kaldt (nu sammen med Rowling) for en TERF (trans exclusionary radical feminist), hvilket er en der støtter en transfobisk feministisk bevægelse, der ikke anerkender trans-kvinder som kvinder. (Hvilket vil sige, at de slet ikke er feminister - just in my opinion.)


Puhaa der var meget at unpack der, men det lod til at de fleste fans kunne lade det løbe ud i sandet tilbage i 2019.

Vi elsker Harry Potter for meget.

Og J.K. Rowling har også altid doneret store mængder af hendes formue til velgørende organisationer - så hun er jo en god person ikke?


Men så kom 2020 og med så meget andet i år, skulle der ske endnu en skuffende ting.


Hvad har hun så gjort nu?


Så vidt jeg har kunnet finde, har hun blokeret nogle sider, der støtter trans-personer, samtidig med at hun selv følger anti-trans sider på Twitter. Rowling siger selv, at hun ved et uheld kom til at like et anti-trans tweet under research på en bog.

Samtidig med dette var der en Twitter-bruger, der advarede børn mod at læse J. K. Rowlings nyeste børnebog "The Ickabog", da hun mener, at Rowlings holdninger kan være skadelige for børn - hvorpå Rowling så truede personen med at sagsøge hende.



Udover dette har nogle også beskyldt J. K. Rowling for queer baiting / pink washing ved f.eks. at afsløre at Dumbledore er homoseksuel efter han er død (ups Harry Potter spoiler warning), men faktisk ikke giver hans seksualitet noget page time.


J. K. Rowling slår til igen under en pandemi, pride month og en kamp for Black Lives Matter med transfobisk had

Jeg havde virkelig håbet, at det sidste jeg skrev om J. K. Rowlings transfobiske holdninger ville være... ja det sidste. Desværre viste det sig at J. K. Rowling slog til igen. Vi starter med to ´fantastiske´ tweets til og så J. K. Rowlings ret så mislykkedes forsøg på at forsvare sig selv.



Just no. Her vil jeg faktisk gerne starte med at rose denne nyhedsside for at være inkluderende i deres sprogbrug. De fleste medier i dag kører stadig på de meget stereotyper "mand" vs. "kvinde", men i denne nyhedsoverskrift udpeger de netop, at ikke alle der menstruerer er kvinder. Ja kvinder af biologisk køn, javist, men ikke nødvendigvis kvinder af kønsidentitet. Det er nærmest lettere at bruge engelsk, når man taler om sådan et emne, for deres skildring er meget klar, hvor den danske skildring af de to ord er lidt udvisket. På engelsk har vi "sex" altså køn. Hvad du er født med mellem benene - der kommer med hvilke hormoner din hjerne vil udskille, når du kommer i puberteten, og hvilke kromosomer du er født med (XX for pige - XY for dreng). Så har vi på engelsk også "gender" altså kønsidentitet. Noget samfundet har skabt. Naturen har skabt to biologiske køn, men det er (det vestlige) samfund der har skabt normerne, kønsrollerne, definitionen og forventningerne til de "to" køn.

Jeg læser J. K. Rowlings tweet, som om at hun føler at kvinder på en måde bliver "slettet" ved ikke at blive omtalt ved navn i artiklen. Hvilket... altså nej? Sandt nok vil man nok oftest forbinde menstruerende individer med kvinder, men realiteten er, at nogle trans* mænd også får deres menstruation, og med transkønnethed følger der tit gender dysphoria (en form for trauma og ubehag ved det køn de blev tilegnet ved fødslen) og ved at blive refereret til som kvinder, kan det sende dem tilbage til deres traumer. Så er det virkelig så slemt for ciskønnede (ciskønnet = identificerer sig med det køn de biologisk er født med ved fødslen) kvinder at blive omtalt som menstruerende mennesker? Det synes jeg ikke selv, for det er nu og engang en ting, vi kan have tilfælles med trans* mænd, og hvis det får nogle mennesker til at føle sig bedre tilpas og mere inkluderede, kan jeg godt undvære at blive refereret til som kvinde og i stedet menneske.

Men det her er kun toppen af isbjerget - let´s move on!


Igen ville jeg ønske, at jeg kunne sige til Rowling, at der ikke er nogle der går ud og siger at køn ikke eksisterer (udover nogle enkelte individer, men der findes også folk der tog Trumps råd om at sprøjte desinficerende ind i sig for gode varer). Det lader til at grunden til at Rowling er så forhippet på hendes to biologiske køn er, at hun selv som kvinde har været udsat for diskrimination og vold fra en mand. Og på den måde forstår jeg faktisk godt hvor hendes ståsted kommer fra. Traumer. Dårlige oplevelser.

Rowling er bange for, at hvis trans* kvinder kommer ind i billedet og "tæller" som kvinder, så mister cis-kvinder deres stemme til at tale om kvinders problemer. Hvilket... igen bare nej.

Igen så jeg en YouTube fra den samme transkønnede kvinde, der ikke synes at Rowling er tranfobisk (og i øvrigt stadig står ved den holdning). Hun sagde, at hun begyndte at blive betragtet som en kvinde, da hun var 20 år gamle. Så hun havde levet 20 år, hvor hun blev betragtet og behandlet som en mand, i de 20 år havde hun ikke kunnet være en del af "den kvindelige oplevelse" og kunne dermed ikke tale sammen med cis-kvinder om deres problemer i samfundet.

Jeg ser godt fornuften i dette for når samfundet behandler og betragter dig som en mand, er der rigtigt mange ting, man allerede der ikke kan tale med cis-kvinder om. Men når samfundet ikke længere betragter og behandler dig som en mand, er du lige så meget en kvinde som alle os andre (og har i øvrigt også været det før samfundet kunne se det på dig), og jeg vil nærmest argumentere for at trans* kvinder kender endnu mere til objektivisering og diskrimination på baggrund af køn og had end cis-kvinder gør. Og det er heller ikke cis-kvinder, der bliver dræbt for tiden. Det er sorte, transkønnede kvinder. Som har lige så stor en ret til at være en del af en debat om kvinders rolle i samfundet som enhver anden. Bare fordi vi giver nogle andre en stemme, betyder det ikke at cis-kvinder mister deres.


Så kære J. K. Rowling der er ingen, "der har fjernet konceptet af køn" - det er stadig det vi opererer med i biologi, men vi er begyndt som samfund at se at verden ikke er sort og hvid. Der er ikke altid klare skillelinjer mellem mand og kvinde. Selvfølgelig er der en forskel på en transkønnet kvinde og en ciskønnet kvindes oplevelse af tilværelsen som kvinde på denne dejligt, forskruede planet, men det gør ikke den ene eller den anden mindre værd til at deltage i en samtale om hinandens rettigheder og udfordringer.

Som en lille sidste ting i dette tweet har folk også peget sætningen: "I´d march with you if you were discriminated against on the basis of being trans." Det er vist den indbyggede naivitet folk gør en smule grin af i denne sætning, da J. K. Rowling nærmest får det til at lyde som en sjældenhed, at transkønnede bliver diskriminerede mod hvorimod det - desværre - nærmere er en realitet.


Og så synes Rowling det var på tide at forsvare sine holdninger


I et ret så langt indlæg argumenterer Rowling for sine holdninger, og jeg må indrømme, at jeg var tæt på at forstå hendes synspunkter, for Rowling skriver godt - hallå det er jo forfatteren til Harry Potter, og hun er en klog kvinde, der er velargumenterende. Men der var sørme også bare så mange ´fejl´ i det, hun spyttede ud.

Jeg kommer til at citere nogle steder i teksten nedenunder, men hvis du selv vil læse hele stykket kan du det her.


Generelt er J. K. Rowlings tilbagevendende argument og frygt at (cis)kvinder mister deres rettigheder. Hun frygter at kvinder vil skifte til mænd for at slippe for sexisme og sexchikane og påstår endda, at da hun selv var meget udsat for disse ting i hendes ungdom, så hun tror selv, at hun kunne have fundet på at skifte køn, hvis der havde været samme fokus på transkønnede dengang. Hun skyder forresten stigningen af folk, der vil skifte køn på f.eks. YouTube og den øgede snak om transkønnethed. Som om.. gisp.. folk opdager et begreb eller en mulighed via nettet, de måske ikke før havde kendt til... og gisp... føler sig set og ønsker den forandring!

Men som Rowling siger så lærte hun at føle sig tilpas i sin krop og sin kvindelighed. Med andre ord mener Rowling, at der er rigtigt mange transkønnede, der bare skal vente til de føler sig tilpas i deres krop.

Kan vi godt lide slå fast at det at have selvværdproblemer (som de fleste oplever), og det at være født i den forkerte krop er to meget forskellige ting?


"I’m concerned about the huge explosion in young women wishing to transition and also about the increasing numbers who seem to be detransitioning (returning to their original sex), because they regret taking steps that have, in some cases, altered their bodies irrevocably, and taken away their fertility. Some say they decided to transition after realising they were same-sex attracted, and that transitioning was partly driven by homophobia, either in society or in their families."

- J. K. Rowling


Som J. K. Rowling selv nævner så sker detransitioning til tider, men Rowling får det også til at lyde som om, at det er den letteste ting i verden fysisk at skifte køn. Her har jeg selvfølgelig kun viden fra Danmark, men hvis man vil skifte køn i Danmark skal man igennem psykologiske samtaler og tænkeperioder før man overhovedet kan begynde på hormonbehandling eller om nødvendigt stop-hormoner. Man skifter ikke køn ved en pludselig indskydelse eller forhastet beslutning. Det er et langvarigt ønske og behov for individet.


"The UK has experienced a 4400% increase in girls being referred for transitioning treatment. Autistic girls are hugely overrepresented in their numbers."

- J. K. Rowling


En af de ting Rowling også er blevet udskældt for er, at hun implementerer skadelige stereotyper og foredomme om transkønnede som at de f.eks. er psykisk syge, som ses ovenfor. Så vidt jeg ved bliver autisme ikke bliver betegnet som en psykisk sygdom, men jeg ved det ikke. Hvad der dog står tilbage i Rowlings citat er, at hun mener autisme kan være en faktor til forhastet at skifte køn. Nope.


"A man who intends to have no surgery and take no hormones may now secure himself a Gender Recognition Certificate and be a woman in the sight of the law." [...] "When you throw open the doors of bathrooms and changing rooms to any man who believes or feels he’s a woman – and, as I’ve said, gender confirmation certificates may now be granted without any need for surgery or hormones – then you open the door to any and all men who wish to come inside."

- J. K. Rowling


Her kan man igen tydeligt se at Rowling har ar på sjælden efter at være en sexual assault surviver - hvilket er forståeligt, men hendes frygt for at trans* kvinder er ´predators´ er latterlig og skadelig. Hvis en farlig mand virkelig ville ind et sted, hvor der kun var adgang for kvinder, tror jeg, at han ville finde en vej ind, om han så kunne kalde sig kvinde eller ej for at få adgang. Og hvad med at lade være med at skyde skylden på transkønnede og i stedet snakke om vores måde at opdrage mænd på. Toxic masculinity anyone?


Gennemgående i teksten siger Rowling også, at hun har læst mange bøger om emnet, snakket med eksperter og transkønnede - og det tror jeg da nok hun har, men man kan altid finde ´viden´og ´fakta´ der støtter ens holdninger. Og jeg siger heller ikke, at jeg nødvendigvis har ret, og at det her er en sort og hvid sag - det er de færreste, men faktum er, at transkønnede er meget udsatte, og Rowling ikke ligefrem hjælper dem i øjeblikket.

Jeg vil slutte af med et citat fra en transkønnet mand, der har udtalt sig i forbindelse med alt det her: "We are just trying to live our lives as the gender we know we are"


Betyder det, at jeg ikke kan elske Harry Potter mere?


Nej, naturligvis ikke.

Harry Potter er for mange et kærligt barndomsminde, og jeg synes stadig bøgerne holder deres kvalitet i dag.

Er de meget hvide og straight? Yep. Er de fatfobiske? Har jeg hørt nogle sige, kan ikke selv huske et sted, hvor jeg har tænkt, at de har været det. Men elsker folk dem stadig rigtigt meget? Ja. Og det skal de have lov til. Trans-personer elsker også Harry Potter, og det skal forfatteren bag dem ikke have lov til at ødelægge for dem.

En ting man kan gøre, hvis man ikke længere har lyst til at støtte J. K. Rowling, er at lade være med at købe hendes bøger og officielle merch. Samtidig kan man også lade være med at promovere hende på ens platform, men elsker du Harry Potter så fortsæt med det.

Jeg kan mærke, at jeg får en lidt bitter smag i munden, når jeg tænker på J. K. Rowling nu, men jeg elsker stadig Harry Potter! Og jeg ønsker mig stadig virkelig meget en Hufflepuff kåbe. Jeg må bare se, om jeg kan finde en lille selvstændig butik, der laver dem, så jeg støtter dem i stedet for Rowling.


Efter jeg skrev det her indlæg, har både Daniel Radcliffe, Emma Watson, Rupert Grint og mange andre fra Harry Potter castet forsvaret transkønnedes rettigheder. Så bare rolig. Vi har stadig Harry Potter.


"Transgender women are women. Any statement to the contrary erases the identity and dignity of transgender people and goes against all advice given by professional health care associations who have far more expertise on this subject matter than either Jo or I. According to The Trevor Project, 78% of transgender and nonbinary youth reported being the subject of discrimination due to their gender identity. It’s clear that we need to do more to support transgender and nonbinary people, not invalidate their identities, and not cause further harm." [...] "[...] if you believe that a particular character is trans, nonbinary, or gender fluid, or that they are gay or bisexual; if you found anything in these stories that resonated with you and helped you at any time in your life — then that is between you and the book that you read, and it is sacred."

- Danielle Radcliffe via "The Trevor Project"


"Trans women are women. Trans men are men. We should all be entitled to live with love and without judgment."

- Rupert Grint


Der er altid to sider af en sag!


Jeg har gjort mit bedste for at researche det her og har været igennem mange artikler og tweets for at kunne finde belæg for mine påstande. Umiddelbart danner jeg min holdning, ud fra hvad andre trans-personer siger. For i sådanne sager er det virkelig ikke majoriteten rolle (som jeg som cis, hvid kvinde er) at bestemme, hvad der er krænkende eller ej. Jeg fandt dog en trans-kvinde der ikke synes J. K. Rowling var transfobisk, men overordnet set lader det til at transkønnede føler sig stødt - hvilket jeg 100% forstår.


Kilder:

J.K. Rowling’s latest tweet seems like transphobic BS. Her fans are heartbroken.: https://www.vox.com/culture/2019/12/19/21029852/jk-rowling-terf-transphobia-history-timeline

JK Rowling Isn´t Transphoic, You´re Just Sensitive.: https://www.youtube.com/watch?v=zKi07w_1zrI

Jk Rowling Said I Am Biologically Male.: https://www.youtube.com/watch?v=jyzZ3J6IG6s

Is JK Rowling Transphobic? Trans Guy Reacts: https://www.youtube.com/watch?v=3ayoA0OMtL4

JK Rowling´s Anti-Trans Tweets - Trans Guy Reacts: https://www.youtube.com/watch?v=USoIAWVkCvk&list=WL&index=13

Rupert Grint joins JK Rowling transgender row: https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-53023580

Twitter, altid Twitter for at finde drama




345 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page