Before Monster
Jeg vil ikke, gætte på hvor du har haft dit hoved henne, hvis du ikke har hørt om bogen Monster af Patrick Ness... Jeg havde i hvert fald hørt en del om, hvor god og rørende den skulle være, og den er blevet filmatiseret og så videre. Så nogle må jo elske den.
Jeg havde ikke læst den, for jeg har den her mærkelige ting med, at hvis bøger bliver talt meget om eller rost meget, så læser jeg dem ikke. Eller i hvert fald ikke lige med det samme.
Men så var jeg så heldig, at min mor inviterede mig med på Bogmessen 2016, i mens jeg sidder og kigger deres program igennem falder jeg over navnet Patric Ness - og jeg bliver sådan lidt "OH SHIT! Man kan få signeret sine bøger! Jeg har ikke læst hans bøger! Jeg må læse dem! NU!", sådan sad jeg en uge, inden vi skulle derind - og i den uge kunne jeg ikke finde hans bog i en eneste boghandler:(.
Men så var min mor så smart, og sagde, at de nok solgte den derinde - hvilket de heldigvis gjorde!
Så jeg købte den sådan et kvarter før, interviewet med ham startede, og han bagefter signerede bøger. Det var kun lidt rigtig meget pinligt at komme op til ham, og han så spørger, om man havde, kunne lide bogen, og man så må indrømme, at man ikke har læst den endnu...
Men nu til SELVE bogen xD
Monster
Jeg ved ikke hvordan, du har det, men når jeg får at vide, at en bog er sørgelig og, at jeg nok højst sandsynligt vil begynde at græde - så får jeg sværere ved at græde!
Jeg ved ikke.. det er bare ligesom om der hele tiden er en klokke inden i mit hoved, der siger: "er det nu du burde græde?" - så jeg græd ikke, men den var god!
Noget af det man også fik indtryk af, da jeg hørte interviewet, med Patrick Ness er, at han er en meget empatisk og sympatisk menneske, det er noget af det, jeg elsker ved at læse hans bog, for han fyrede så mange gode pointer af!
Uden at det var tydeligt, at det var en holdning eller pointe, det hang sammen i historien, men der var bare sætninger eller afsnit, hvor man måtte stoppe op lidt og tænke wow.
Samtidig er Monster også utrolig behaglig at læse, hvis det giver mening. En del af det der gør den rar at læse er nok, at der ikke står så meget på hver side på grund af illustrationer, men der kan også sagtens komme flere sider bare med skrift efter hinanden.
Det er dejligt at have noget variation af layoutet! Den er selvfølgelig også meget smukt illustreret, og hvis jeg husker rigtigt, er det den samme, der har illustreret Harry potter bøgerne i de nyere udgaver - hvilket jo bare gør det lidt mere fantastisk og magisk!
Alt ved den er bare smukt - forsiden især!
Normalt kan jeg faktisk bedst lide mine bøger i paper-bags, fordi jeg alligevel laver mærker i hardcore udgaver for, at kunne bøje dem. Her vil jeg dog sige, at jeg ikke synes, at en paper-bag vil give samme indtryk af bogen.
For én gang skyld bøjede jeg heller ikke bogen så der kom mærker på bogryggen, historien virkede bare for skrøbelig til det...
En ting der også gjorde Monster rar, at læse i er, at kapitlerne er meget korte og nemme at læse, så man let kan læse et kapitel, selvom man måske ikke har så meget tid at læse i.
Her er nogle af mine ynglings citater fra Monster:
Men hvad er en drøm, Conor O´malley? Spurgte monstret og bøjede sig så langt ned, at dets ansigt var lige ud for Conors. Hvem siger, at det ikke er alt andet, der er en drøm?
Der er ikke altid en helt. Der er heller ikke altid en skurk. De fleste mennesker er et sted midtimellem.
Historier er nogle vilde skabninger, forsatte monstret. Når man slipper dem løs, ved man aldrig, hvor meget ravage de vil lave.